Agerchampignon

Hat 7-15 cm, hvid eller svagt gullig som ældre, tør og silkeskinnende. Lamellerne er først rosa, siden chokoladebrune, tætte og frie. Stokken er 7-15 cm høj og 1-2,5 cm tyk, hvid eller svagt gullig, ved basis svagt opsvulmet. Ringen er kraftig, hudagtig og med et karakteristisk tandhjulsmønster på undersiden. Kødet er hvidt, men gulner svagt ved tryk. Smagen er mild og den dufter af anis.
Ses i græs på hestegræssede marker og lign., ofte i hekseringe.
God spisesvamp. Vær dog mådeholden med de gulnende champignon-arter, der har vist sig at ophobe kadmium.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *