Alment: Antioxidanter (bl.a. E-vitamin, beta-karoten, C-vitamin og selen) sørger for at uskadeliggøre de frie radikaler i kroppen. De findes især i kornprodukter, frugt og grøntsager.De traditionelle antioxidanter er E-vitamin, beta-karoten og C-vitamin, samt sporstoffet selen, men præparaterne i denne gruppe indeholder også andre vitaminer og mineraler, som kan henregnes til antioxidanterne, men som normalt ikke markedsføres for denne virkning.I kroppen dannes der hele tiden nogle meget reaktive forbindelser, der kaldes frie radikaler med udgangspunkt i grundstoffet ilt (deraf navnet antioxidanter, af latin: “”mod iltning””). At de er reaktive betyder, at de kan beskadige mange af cellens dele. Bl.a. kan de ændre cellernes kromosomer, så cellerne begynder at opføre sig anderledes, end de ellers er programmerede til. Man forestiller sig så, at disse beskadigelser kan øge risikoen for en række kroniske sygdomme, som f.eks. kræft og hjertekarsygdomme samt andre kroniske betændelsessygdomme. Frie radikaler dannes som sagt til stadighed og kan som sådan ikke undgås. Frie radikaler dannes som følge af de normale biokemiske processer i cellerne, f.eks. de processer, der sikrer at cellerne får den energi, der er nødvendig. Men frie radikaler kan også dannes i øgede mængder ved forskellige påvirkninger udefra. Det kan f.eks. dreje sig om indtagelse af stoffer, der dannes ved (hård) stegning af kød (stegemutagener) eller indånding af tobaksrøg. Også baggrundsbestråling, som vi ikke kan ændre på, øger dannelsen af frie radikaler. Mange har den opfattelse, at tilskud af et enkelt eller flere antioxidanter i kombination kan forhindre kroniske sygdomme, hvor en skade som følge af angreb af frie radikaler (en oxidativ skade) på vævene kan være impliceret. De sygdomme, der er tale om, er først og fremmest hjertekarsygdom, kræft og grå stær.Veludførte undersøgelser, hvor man har givet et tilskud af antioxidanter, har ikke på overbevisende måde kunnet dokumentere, at tilskud af E-vitamin, C-vitamin, beta-karoten og selen har sundhedsfremmende egenskaber i relation til kræft og hjertesygdom. Tværtimod har nogle af undersøgelserne vist en øget forekomst af bivirkninger i de grupper, der fik antioxidanttilskud.

Naturlig forekomst: De naturlige antioxidanter findes i mange af vores levnedsmidler. Særligt høje indhold er der i kornprodukter, frugt og grøntsager, men også andre produkter har et vis indhold af antioxidanter, bl.a. så forskellige produkter som fisk, vin, te, vegetabilske olier og mørk chokolade. I den forbindelse synes en kost, som følger anbefalingerne, dvs. med et relativt højt indhold af frugt, grøntsager og kornprodukter og et lavt indhold af fedt og sukker at yde det bedste antioxidative forsvar.

Funktion: Antioxidanter inaktiverer frie radikaler, hvis dannelse er afhængig af en række faktorer i vores omgivelser. Det er vigtigt at slå fast, at der er tale om et yderst kompliceret system, som sandsynligvis kræver den rette balance mellem mange antioxidanter for at være mest effektivt. Det skal også nævnes, at i visse situationer udnytter kroppen de frie radikaler til nyttige formål. Eksempelvis er dannelsen af frie radikaler i organismens forsvarsceller nødvendig for en effektiv nedkæmpelse af mikroorganismer.

Mangel: Vi kunne ikke opretholde livet, hvis ikke organismen indeholdt flere stoffer, som hurtigt og effektivt kan uskadeliggøre de frie radikaler, de såkaldte antioxidanter. De mest kendte af disse antioxidanter er vitaminerne C-vitamin og E-vitamin samt beta-karoten og mineralet selen. Men der er mange flere antioxidanter på spil i kroppen. F.eks. tilføres andre antioxidanter gennem kosten i form af flavonoider (de såkaldte sekundære indholdsstoffer), coenzym Q10 og stoffet allicin i hvidløg, eller de dannes i organismen i form af enzymer og proteiner. (kilde: www.sundhed.dk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *