Asparges – delikat og sundt

Hvid, grøn eller violet, fra slutningen af april til d. 24 juni (Sankt Hans) er asparges den absolutte førende grøntsag. Dens aromatiske smag og dens meget værdifulde næringsstoffer gør den til en grøntsag for både krop og sjæl.
Navnet kommer af det græske ord, Asparagos, der betyder ungt skud.
Asparges tilhører konvalfamilien og er en gammel kulturplante, der menes at have vokset vildt på saltstepperne i Østeuropa. Planten omfatter 20 arter og hver enkelt plante kan blive meget gammel.
En gammel aspargesplante på 150 år kan stadig give et godt udbytte.
Byen Ravenna i Italien er kendt for sine asparges. I Nordafrika har dyrkningen været i så stor målestok, at befolkningen har kunnet tørre og salte asparges og spise den året rundt. I England er den kendt fra ca 1570, hvor den er en almindelig dyrket grønsag.
Asparges omtales først i danske havebøger omkring det 17. årh. og dyrkningen intensiveres på Amager i 1700-tallet, idet »Københavnernes livret er asparges med æggekage«. Bønderne på Samsø, som førhen var Danmarks hovedleverandører af asparges, havde så stor en produktion, at de osse kunne konservere grønsagen og bruge den hele året. Førhen var henkogte asparges en rigmandsspise, men idag kan man få den til rimelige priser. Den aspargestype, som har vundet størst udbredelse herhjemme, kaldes Dansk kæmpe.
Det er de friske forårsskud man høster, når de er 15-25 cm lange. Ved at lave en jordvold omkring roden, fås hvide eller violette skud. Grønne asparges er de skud, som vokser over jorden og får lys.
Hanplanten giver det største udbytte og kan på en nat vokse 5-7 cm, så man må rubbe neglene i høsttiden, idet høsten kun kan foregå ved håndkraft. Hunplanterne bærer om efteråret røde bær, der kan syltes og anvendes som kapers.

Grønne asparges er meget smagfulde og skal ikke skrælles, de har det største næringsindhold og bliver da også mere og mere populære.

I naturmedicinen har planten været brugt mod blærebetændelse, til lindring af bistik og har haft betydning som hjertemedicin. Man har opbevaret rodskuddene efter tørring og drukket et afkog af dem.
Asparges er vanddrivende og har været anbefalet som elskovsmiddel.

Den hvide asparges har stor bevågenhed, men gennem de sidste år er den grønne, lidt kraftigere art også tiltrådt på vores torvemarkeder og i butikkerne. Den violette ses endnu ikke så ofte i handlen og bliver ej heller dyrket så mange steder. Den bliver hovedsagelig importeret fra Frankrig eller Spanien. Farven siger dog intet om kvaliteten på asparges, men handler udelukkende om forskellige arter. Asparges består af 93-95% vand, meget lidt fedt og kulhydrater. Derimod indeholder de mange livsvigtige vitaminer, mineraler og sporeelementer. Dens helbredsvirkende kraft var allerede kendt af de gamle grækere og romere. Nutidens forskning har bekræftet at asparges forstærker immunsystemet og virker styrkende på hjerte- og kredsløbs sygdomme. På grund af dens meget lave kalorie indhold egner den sig fortrinligt til en forårskur.

Indkøb og opbevaring

For at undgå en senere skuffelse bør du allerede ved dit indkøb sikre dig den bedste kvalitet. Når du trykker let på dem må du gerne kunne høre en let knagen, samtidig kommer der en behagelig duft fra dem. Indskrumpede og syrligt duftende asparges er et dårligt kvalitetstegn.
Asparges smager bedst i frisk tilstand, herom hersker ingen tvivl. Det er dog muligt at gøre stykke klæde vådt og vikle det omkring. Dette kan holder asparges længere frisk i køleskabet og bedre bevare deres sprødhed. Ved længere tids opbevaring, forsvinder dog ikke kun aroma, men også dens vigtige vitaminer forsvinder. For de som ønsker at spise asparges hele året rundt, kan frysning anbefales. Inden frysning skylles og skrælles de hvide asparges. De grønne skal kun skylles. Ved optøning skal asparges direkte fra fryser i gryde, eller de bliver bløde og slatne i konsistens og udseende.

Tilberedning

Da man ikke skræller hovederne på asparges, må asparges skylles for at fjerne sand og jord. Man sætter aspargesskrælleren lige under aspargeshovedet og skræller ned til roden (hvide). Ved grønne asparges skrælles kun den nederste trediedel i de tilfælde hvor den godt kan være grov i konsistens. Er rodende hård, knækkes eller skæres denne af i leddet. Herefter binder man 8-10 asparges sammen med lidt bomuldssnor og denne koges i gryde. Kogetiden afhænger af tykkelsen på de enkelte asparges. Ved hvide asparges er kogetiden 8-15 minutter. Ved grønne asparges 8-10 min. Skal asparges ikke bruges lige med det samme kommes de i isvand for straks at blive afkølet og stoppe kogeprocessen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *