Beskrivelse.
En dejlig vintergrøntsag som tåler kulde er den gamle og glemte køkkenurt bladbeden , som man førhen såede i haven for at have spinat til vinterhalvåret. Bladbeden overvintrer på friland og der kan høstes løbende af planten i løbet af vinteren. Bladbeden er den nærmeste slægtning til rødbeden og slægtskabet kan bl.a. ses på bladenes udseende. Når bladene af rødbede eller bladbede dampes smager de af spinat

Kulturhistorie.
Bladbeden forfædre har i tidernes morgen vokset vildt langs Europas kyster, men findes også så langt østpå som til Indien. Bladbeden er kommet igen på flere restauranter og det ser ud til at interessen omkring denne ydedygtige plante skærpes. Bladbeden kendes også under navnene sølvbede og mangold. Der er flere varianter af grønsagen, men de kendte sorter vi dyrker herhjemme er først og fremmest med store bladplader af den mørkegrønne sort. Vi kan få lysegrønne, hvide, gule, orange og røde bladbeder. Nogle med store tykke bladskeder og andre med mere udviklede bladplader. I Danmark anvender man bladbeden på forskellig vis. Nogle steder er der tradition for at sylte de tykke bladskeder eller tilberede dem som asparges hen på efteråret. Andre steder har man kun anvendt den som afløser for spinaten når den gik i stok. På engelsk hedder planten Swiss Chard. Et navn den har efter en schweizisk botaniker, der især gjorde opmærksom på den gule sort. De oprindelige bladbeder var mindre kødfulde og havde små blade, men via forædling har man i dag fået de store planter som dyrkes i haverne. Flere bladbeder har smukke gyldne farver og har derfor længe været populære som prydplanter bl.a. i Frankrig hvor man kan opleve bladbeden i blomsterbede sammen med roser og asters. Bladbede omtales i ældre skrifter fra Rom i det 4. århundrede, og har også længe været kendt i Norden.

Næringsværdi.
Vi har i dag en skærpet forståelse for det grønne i kosten og erkender, hvor vigtig fibre, vitaminer og mineraler er for vort helbred. Bladbeden har et godt indhold af fibre og et stort indhold af både A- og C-vitamin samt jern. Bladbeden indeholder dog også oxalsyre ligesom havespinat og oxalsyre har den uheldige effekt at den binder kalken i maden så vi ikke kan optage den. Vi må derfor være noget opmærksomme på i hvor store mængder vi spiser grønsagen. Vi kan neutralisere syren med non-oxalsyre eller ved at tilsætte mælk i retter, hvor bladbeden indgår. Mælken vil skille og se grynet ud hvilket er tegn på neutralisering af oxalsyren.

Sorter.
Den røde sort af bladbeden som hedder Rhubarb Chard er meget dekorativ – den er mindre robust end de grønne sorter og bør sås sent for ikke at løbe i stok. Lader man planterne overvintre kan man høste sine egne frø den følgende sommer. Det er en fordel at dyrke bladbede i haven fordi den er robust og ydedygtig og da den samtidig er nøjsom og dekorativ er der god grund til at give den en fortjent plads i haven.

Anvendelse.
I køkkenet er den anvendelig som spinat og kan anvendes på samme måde. De tykke bladstilke fortjener at blive serveret i mælkestuvninger og som syltet tilbehør. Stilke kan steges på panden. Blade pureres med kartofler til en mos. Blade kan bruges rå i salaten m.m. Det er som regel kun fantasien der sætter grænser for vore muligheder,

Syltede stilke af bladbede.

1/2 – 1 kg stilke af bladbeden
1 stort løg
1 peberfrugt
2 fed hvidløg
3 stilke timian
skrællen af 1 citron
1 liter eddike
500 g sukker
1 spsk. salt

Vask stilkene omhyggeligt og skær den ud i 2 cm lange stængler. Snit løg, peberfrugt og hvidløg i skiver og kom eddiken i en gryde. Tilsæt de fingjorte grønsager med timian og citronskræl og giv det hele et opkog. Kom sukker og salt i og lad det koge sammen i lagen. Kom bladbedestænglerne i til slut og kog varsomt i 5 min. Indholdet tilsættes konserveringsvæske og kommes på skoldede rengjorte glas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *