Kategori Arkiver: Alt det andet

Risotto kokkeskole

Thomas Rode forklarer, hvordan man laver en lækker risotto, som hverken er tør eller kedelig. Det er nemlig ikke helt lige meget, hvilke ris man bruger, når man skal kaste sig ud i en sådan ret. Thomas Rode fortæller lidt kort baggrundshistorie om selve retten og, hvor den har sin oprindelse. Han fortæller også hvilke typer ris der er bedst at bruge. Hvis du er i tvivl, kan du eksempelvis spørge i dit supermarked. Han vil som altid finde lækre ingredienser at komme i retten. I denne udgave af Thomas Rodes Risotto er den spækket med lækre svampe, chalotte løg, hvidløg og lækkert italiensk skinke, som giver en dejlig rund og fyldig smag.

Ingredienser:

Svampe

Chalotte løg

Hvidløg

Svine spæk (skinke)

Smør

Ris (Risotto ris)

Hvidvin

Parmesan ost (frisk)

Kagekampen på Kanal 5

Mange danskere vil ikke erkende at kagen er en stor del af deres hverdag. Denne hemmelighed vil kanal 5 sætte lys på til efteråret, hvor den virkelige kagekamp bliver sat i gang! I mange år har vi på tv fulgt alverdens professionelle kokke. Nu er det tid til at åbne øjnene for det søde! Kagekampen er en helt ny tv-konkurrence. Her skal almindelige danske amatør bagere, som er vilde med at bage, i kamp om, hvem der kan lave den bedste kage! I denne kamp er det ikke nok, kun at have glæden for at bage, deltagerne skal sprudle og syde af kreativitet og passion. Hvem kunne være en bedre vært, end tv-vært Thomas Mygind, som bl.a. tidligere har været vært for Robinson ekspeditionen og Fangerne på fortet. Thomas Mygind bliver nu sat i rollen som kagemand. Her skal han styre og agerer de kageglade danskere i en hård kamp om de søde sager. Thomas Mygind selv, mener ikke der er den store forskel, fra de gale øboer til de vilde kageelskere. I rollerne som dommere er de professionelle konditorer Allan Andersen og Marianne Valentine. De skal smage sig frem til den bedste kagemand eller kagekone. Programmet kommer til efteråret og først dér vil vi alle sammen indse og erkende, hvor meget kagen fylder i vores hverdag!

Brændenælder

Brændenælder

Der findes to former for brændenælder.

Stor Brændenælde og Liden Brændenælde. Stor Brændenælde også kaldet Stor nælde, er en 30-200 cm høj plante. Den går under betegnelsen urt. Det er oftest den vi ser i Danmark. Den vokser i meget næringsrig jord. Oftest vokser den vildt, men enkelte steder bliver den dyrket, eksempelvis i klosterhaver.

Alle mennesker ved, at man kan brænde sig på brændenælden. Men hvad er det præcis der sker? Brændenælden er fyldt med små hule brændhår. Tidligere troede man, at det var noget der hedder myresyre. Nu ved man, at det er en blanding af histamin, acetykolin og serotonin. Udover disse stoffer er der et mere, men uidentificerbart stof. Planten indeholder også et meget højt indhold af nogle forskellige mineraler og vitaminer. Brændenælden indeholder meget jern, kisel, kalium, klorofyl og A- og C vitaminer.

Brændenælden er som sagt en urt. Faktisk er den under nærmere betegnelse en flerårig urt med en fladedækkende opretvækstform. Dens stængler er firkantede, ru og er dækket at stive hår. Brændenældens blade er 5-16 cm lange og er formet som et hjerte med savtakket kant. Disse blade er ligeledes dækket af små brændende hår. Oversiden af bladet er mørkegrønne, mens undersiden er lysegrøn.

De fleste planter har tvekønnede blomster, men nogle er særkønnede, dvs. at planten har blomster med forskelligt køn fordelt på to individer. Brændenælden er tvebo, også kaldet særbo, dvs. at den enkelte plante kun bærer enkønnede blomster med det samme køn. Blomsterne dannes ved at skudspidserne, hvor de sidder i grenede nøgler. Blomsterne er små og har ingen kronblade. Frøene på blomster er små nødder. Plantens rodnet består af gule, vandrette jordstængler, med talrige lodrette rødder.

Brændenælden vokser overalt i landet, hvor jorden er næringsholdig og planten kan få alt den adgang den skal have til de vigtige gødninger og kvælstoffer. Brændenælden vokser ofte sammen med andre planter, som eksempelvis, Gul Anemone, Ask, Humle og Bingelurt.

Der er ikke ret mange mennesker der benytter sig af det, men planten er rent faktisk spiselig og bruges oftest til suppe, stuvning og som almindelig krydderurt. Smagen minder lidt om spinatplanten. Planten kan samles om foråret og i sommertiden. Her er det topskuddene, som er mest næringsholdige. For at indsamle planten kan det være en god idé at iføre sig nogle gummihandsker. Når planten er plukket, da kom dem i lidt lunkent vand i en halv times tid. Derefter er den brændende effekt næsten forsvundet. Det er bladende man bruger til the i suppe og til tilbehør til eksempelvis grøntsager. Her anbefales det at dampe dem først. Brændenælden er meget sund spise. Den er rigtig god for fordøjelsen, da den stimulerer maven, tarmene og bugspytkirtlen. Den stimulerer ligeledes leveren og øger udskillelsen af urinsyre. Den virker vanddrivende og renser samtidig blodet. Derfor er det en meget god idé at prøve sig frem med brændenælden, da den er så utrolig sund!

Brændenælden er ikke kun blevet brugt til spise. Faktisk brugte de amerikanske indianer brændenælderne til at væve stof af. Her var det de trådede stængler med vævede med. Faktisk har vi her i Danmark også benyttet planten til klæder. Et sådant klæde har et helt specielt navn, en nældedug. Under 2. verdenskrig vævede man cykeldæk også af brændenælde stænglerne. Stadigvæk den dag i dag væver man tøj af brændenælder, i dag bruger man det til økologisk tøj. Derfor vil det være en skam udelukkende at kalde brændenælden for en ukrudt.

I dag forsker man stadig i brændenælderne. Men man ved allerede nu at de har en medicinsk indvirkning. De indeholder en række aktive stoffer, der gør den velegnet til at behandle en række forskellige lidelser. Forskerne ved i dag at brændenælden indeholder et højt indhold af flavonoider. Disse flavonoider bekæmper betændelsestilstande, og derfor kan brændenælden bruges til behandling af gigt. Udover dette stof indeholder planten også kalium. Kombinationen af disse stoffer giver brændenælden en udrensende og vanddrivende virkning, der gør at den er specielt god til behandling af væskeophobninger. Man bruger også brændenælden til behandling af forstørret prosteta. Selve roden på planten indeholder steroider, der hæmmer det enzym i kroppen, som får prosteta-kirtlen til at vokse. På baggrund af sit høje indhold af jern bruger man den også til behandling af patienter med høj blodmangel.

Brændenældesuppe

Brændenældesuppe

Brændenælden indeholder mange vigtige vitaminer og mineraler og er bl.a. rig på jern. Derfor er det en meget sund og næringsholdige plante der er god at spise, hvis man tilberede den rigtigt. Smagen minder en smule om spinat. Læs eventuelt vores indlæg om brændenælden.

Nyttige redskaber:

Handsker eller plastikposer til at tage på hænderne når du plukker brændenælden.

Kurv eller plastikpose

Til 4 portioner:

150 g (1/2 liter) Brændenældetoppe eller skud og blade af brændenælde. Skuddende er især spækket med vitaminer og mineraler i starten af sommeren.

1 hakket løg

2 fed Hvidløg

2 kartofler

1 l vand

2 bouillon terninger (hønse eller grøntsag)

Det er vigtigt at finde et godt sted med brændenælder. Da den i Danmark betegnet som ukrudt og vokser vildt skal man være særlig opmærksom på hvor man plukker den. I din egen have er du i hvert fald sikker på der ikke er dyr der er spist eller tisset på dem. Påfør dig handsker før du begynder at plukke. Pluk de nye skud og blade og læg dem i kurven. Undgå planter med huller fra eksempelvis bladlus.
Pil de små blade af stænglerne, da det er bladene du skal bruge. Hak brændenælderne og løget fint. Hvis du er i god tid kan det være en fordel at lægge planterne i vand i en halv time før tilberedningen. Dette hjælper med at få den brændende fornemmelse ud af bladende. Brændenælde blandes med det finthakkede løg og svitses i olien. Hak hvidløg og kom det hele i en stor gryde. Hvis suppen skal fylde lidt mere, kan du komme et par kartofler i tynde skiver i. Tilsæt nu vand og bouillon terningerne. Kog suppen i ca. 10 min.

Kæmpe Bjørneklo

Kæmpe Bjørneklo

Den frygtede Bjørneklo vi i Danmark kender, går under navnet, Kæmpe Bjørneklo. Det er en toårig plante, men den kan blive flerårig. Det er en urteagtig plante, som kan blive enorm høj. Stænglen er hul og kan blive op til 10 cm i diameter. Den har røde pletter på stænglen og er fyldt med små stive hår. Bladene, som dannes første år er meget store og har grove savtakker. Blomstringen sker på plantens 2. år i juni-juli måned. Bjørnekloens blomster er store hvide skærme, men flere linjeformede svøbblade. Selve blomsten er opbygget af 50-150 små skærme. Blomsterne er hvide. Bjørnekloen har flade og glatte frugter som lugter ubehageligt. Den spreder sig hurtigt og er derfor et ukrudt. Bjørnekloen er giftig og fremkalder brandsårsagtige skader, der hvor plantesaften rammer huden. Det er først efter plantesaften kommer i kontakt med sollys at den er skadelig! Den lever bedst steder hvor der er let skygge og fugtig jord med et højt indhold af nærringsstoffer. Oprindeligt stammer Bjørnekloen fra den nordlige kæde i Kaukasus, hvor den findes i enge, lysninger, skovbryn, skove og ofte langs vandløb.

I Danmark er man i fuld gang med at prøve at bekæmpe denne Bjørneklo. Hvis du selv har ploblemer med planten er der flere ting du kan gøre for at prøve at bekæmpe den. Man kan først prøve at grave planten op. Hvis der er mange er det en god idé at afskære blomsterskærmene, så den ikke spreder sig yderligere. En enkelt bjørneklo kan sætte flere tusind frø. I Danmark er kommuner rundt om i landet i gang med at bekæmpe Bjørnekloen. De har indtil nu prøvet mange forskellige ting:

Jordbehandling
Græsning
Punktsprøjtning
Flydende Kvælstof

Man har erfaret at hvis man sætter får rundt om bjørnekloen vil den langsomt blive spist og holdes nede på en naturlig og miljørigtig måde. I dag kan man flere steder i den danske natur se sort plastisk rundt omkring på jorden. Dette er endnu et forsøg på bekæmpelse af Bjørnekloen.

Blåbær

Blåbær er små næsten sorte bær, som er dækket af et vokslag. Dette vokslag giver bærene en let dugget overflade. De blåbær vi kender i Danmark går også under det latinske navn, Vaccinium myrtillus. Det er små blåbær, som er stærkt røde i kødet. Faktisk findes der 450 underarter af blåbær, hvoraf det blåbær vi kender, er helt unikt med hensyn til farven og størrelsen. Andre blåbær er grønne eller hvide i kødet og smagen er mild og aromatisk. Blåbær generelt anvendes til desserter, i syltetøj og salater. Blåbær indeholder C-vitaminer, karotin, jern og magnesium. Blåbær er fyldt med sunde antioxidanter, der hæmmer kroppens ældning. Det vil sige at de er gode at spise til bekæmpelse mod rynker. Ligeledes styrker de hjertet og kan virke forebyggende mod kræft. Derfor er der rigtig mange danskere, som opfatter disse bær som en form som sundheds-pille på trods af, at det blot er et bær. Forskere viser nu at disse bær måske ikke bære helt så meget frugt som vi måske går og tror. Nyere undersøgelser viser at antioxidanterne blot fiser ud af kroppen, og man har svært ved at finde beviser for at de rent faktisk har virket helbredende. Blåbær anvendes også i naturmedicin, da man mener, at det har en helbredende og desinficerende virkning. Mange mener at kogt blåbærsaft er rigtig godt mod diarré. Til gengæld kan blåbærets farvestoffer være skadelige. Derfor anbefales det, at man ikke spiser for store mængder. Hvad end det er sundt eller ej, så skal man jo spise frugt og grønt, og vi må indrømme at disse bær kan spises som var det, det rene slik.

Smag på Afrika På DR2

Tv-kok Nikolaj Kirk og hans kæreste, musikeren Karen Mukupa rejser i en ny serie på dr2 til Afrika og går bl.a. om bord i det afrikanske køkken. Nikolaj Kirk rejser ofte for at få inspiration til sine kogebøger, mens hans kæreste Karen Mukupa, som selv stammer fra Afrika undersøger det kulturelle. Programmet sendes tirsdag den 27. August klokken 20.00 på DR2. Nikolaj fortæller at han er træt af at komme til Afrika og gentagende gange får serveret den samme ret. Nu vil han på opdagelse efter fremtidens verdenskøkken. I denne serie vil han bl.a. på fisketur i Ugandas sumper. Hele tre programmer laver han med med lokalt mad fra Afrika. Måske vil disse retter inspirere danske seere, i hvert fald vil de inspirere Nikolaj Kirk i hans udvikling som kok. Imens Nikolaj Kirk går på opdagelse i en verden af mad, møder Karen Mukupa en masse spændende Afrikanske folk. I denne serie, vil hun bl.a. snakke med en kunstner og andre folk fra middelklassen. Karen Mukupa har altid interesseret sig på udviklingen i 3. verdens-lande og nu vil hun undersøge hvordan problemer som den voksende velstand påvirker befolkningen. Afrika har en helt anden kultur end den vi kender i Danmark. Fisk er lig med penge og befolkningen lever mange steder meget mere primitivt end vi lige går og forestiller os, både med henblik på levevilkår men også, hvis man kigger ind i en verden af mad. Hvordan mon det er at lave mad udenfor i 45 graders varme med den store varme sol, der bager ned? Og hvordan mon det er at leve i et land hvor man ikke ved om der er en dag i morgen? Der er uden tvivl en verden til forskel fra Danmark til Afrika. Derfor bliver det spændende at følge Nikolaj Kirk og Karen Mukupa i jagten på en helt anden verden!

Interval træning

Der findes flere måder hvorpå du kan komme i god kondition. En rigtig god måde er ved hjælp af intervaltræning. Igen her findes der flere interval træningsmetoder. Følg godt med her og bliv bare en smule klogere. Måske får du lyst til at prøve øvelserne og få en god kondition. Man må da indrømme at det ser alt for blæret ud når man kommer løbende gennem parken uden en eneste dråbe sved på panden.

Intervaltræning er en rigtig god og forholdsvis nem måde at komme i god form på. Formålet er at forbedre den maksimale iltoptagelses-hastighed og dermed få en bedre kondition.

1-2 gange ugentlig
For det første er det vigtigt at du sætter dig nogle mål og er klar over at det drejer sig om intervalløb 1-2 gange om ugen. Man kan ikke løbetræne to dage i streg, så det er vigtigt, at man lige sætter lidt tid af til det. Husk nu, Rom blev ikke bygget på en dag!

Tre metoder i intervaltræning
Der findes tre forskellige metoder at øge iltoptagelses-hastigheden.
1. Lange intervaller – lange pauser

2. Korte intervaller – korte pauser

3. En kombination af de to metoder

Lange intervaller – Lang pause
Denne metode er den traditionelle metode at løbe intervaller på. Hvis man eksempelvis løber i 6 minutter, så skal man holde pauser der svare til det samme. Under pausen er det vigtigt man sætter tempoet ned med ikke stopper op. Pulsen må gerne falde, men det er ikke en hvilepuls vi leder efter. Hver dag man træner skal man i alt løbe omkring 8-20 min alt efter i hvor god form man er.

Typiske intervaller
Her er et eksempel på hvordan du kan gøre det:
8 x 2 minutter med 1½ minuts pause
4 x 3 minutter med 3 minutters pause
5 4 3 2 minutter med 4, 3 og 3 minutters pause

Korte intervaller – korte pauser

Denne måde at løbe interval træning er præcis den samme som den ovenfor, du skal bare løbe med lidt højere tempo. Denne måde er god for løbere, som ikke kan lade være med at løbe hurtigt.

Her er et eksempel på hvordan du kan gøre det:
12 x 1 minut med 30 sekunders pause
20 x 40 sekunder med 20 sekunders pause
30 x 30 sekunder med 20 sekunders pause.

Kombiner de to metoder

Den sidste metode er en metode hvorpå du mixer de to. Alt i alt handler det om at vende kroppen til løb, men samtidig skal man også prøve sig frem og mærke efter hvad man bedst kan holde til.

Her er et eksempel på hvordan du kan inddele dine intervaller:
– 4 x (6 x 30 sekunder) med 20 sekunders seriepause og 3 minutter mellem hver serie.
– 5 x (4 x 45 sekunder) med 30 sekunders seriepause og 3 minutter mellem hver serie.
– 4 x (4 x 1 minut) med 40 sekunders seriepause og 4 minutter mellem hver serie. Hvis man skriver den sidste her ud, bliver det:

1 minut løb
40 sekunder pause
1 minut løb
40 sekunder pause
1 minut løb
40 sekunder pause
1 minut løb
3 minutters pause.
Gentag det hele fire gange.

Hvis man er nybegynder vil jeg anbefale at starte med den første, altså lange intervaller- og lange pauser. Da man ikke har styr på hvor hurtigt man skal løbe om hvor meget man kan klare er det også en god idé at have musik i ørene, så man er en rytme at gå ud fra.

Mere om intervaltræning:

http://vorespuls.dk/artikel/3-metoder-til-intervaltraening

Almindelig Agurk

Almindelig Agurk (fin grøntsag)

I Danmark spise vi enormt meget agurk. Men spørgsmålet er hvor meget vi egentlig ved om agurken. Vi er alle sammen klar over hvor og hvornår den er bedst og kan rent faktisk smage agurken blot vi tænker på den, trods den ikke har en særlig kraftig smag. Uheldigvis er der rigtig meget vi ikke ved om agurken.

Den agurk, som er mest udbredt i Danmark er den agurk, som hedder Almindelig Agurk også kaldet cucumis sativus. Den almindelige agurk går også under navnet ”slangeagurk”. Agurken er i slægt med græskarfamilien.  Curumis-slægten er stor og omfatter udover ”slangeagurken også drueagurker og asier. Den almindelige agurk er en etårig plante, en krybende plante med store, ruhårede blade. Planten har det bedst med lidt hjælp af en snor, så den har noget at klatre op ad. Almindelig Agurk har gule blomster og trives godt i danske drivhuse. Agurken har sæson i April-November.

agurkeplanten stammer fra det nordlige Indien. Her vokser den vildt ved foden af Himalayabjergene. Den agurk vi kender, har været dyrket i mindst 3000 år bl.a. i Kina. Den vildtlevende Agurkeplante er en anelse mere bitter i smagen. I det gamle Ægypten var Agurken kendt, fordi man brugte den i udsmykninger i templerne. Fra Ægypten bredte den sig til de øvrige Middelhavslande og senere blev den spredt af romerne til resten af Europa. Agurken har været kendt gennem hele middelalderen, men først i dette århundrede er den blevet almindelig spise i Danmark i den form vi kender den i dag.

Agurk, rå

Energi pr. 100g

Indhold pr. 100g

Energifordeling %

51

KJ

12.2

kcal
Protein

0.7g

Kulhydrat

2.1g

Fedt

0.1g

Protein

23.3 %

Kulhydrat

70 %

Fed

7 %

Mange mennesker tror rent faktisk at agurken er en grøntsag. Men rent botanisk set er agurken et bær!

Plantens frugt, som er den agurk vi spiser, er normalt grønne og omkring 30 cm lange og ca. 4 cm i diameter. Den grønne agurk som vi kender den er faktisk en umoden frugt, hvor de udviklede frø sidder i seks rækker. Før i tiden har det været problematisk med den bitre smag, men i dag er det nemt at udvikle agurker med en behagelig smag, som ikke er bitter. Hovedindholdet i agurken er vand ca. 96-97 %. Derfor er energi indholdet meget lavt. Derudover indeholder agurken små mængder af vitamin C og kalium.

 

Når man køber agurk i supermarkeder, så er der flere forskellige ”skader” man skal kigge efter. Typiske fejl kan være køleskader, som eksempelvis indsunkne pletter. Udtørring så som rynket-hed. Fremskreden frøudvikling (fortykkelse i blomsterenden). Når agurken er købt, er det ideelt at opbevare den ved 7-14 ◦C. Fugtigheden skal være ca. 95-100 %, afhængig af sorten. Agurken har en holdbarhed på ca. 8-10 dage ved den rette temperatur.

Det kan lade sig gøre at nedfryse agurk. Man skære den i tynde skiver og fryser den i passende portioner. Man skal tø den op i en stærk eddikemarinade, da den trækker vandet ud af agurken.

Kokkejakker i Aalborg

Vi har i dag været på jagt efter kokkejakker i Aalborg, uden det store held. Vi måtte opgive at få fat i en kokkejakker.

Jeg forstår dog ikke hvordan udvalget kan være så dårlig i en ok stor by som Aalborg, vi tog fat i forskellige

firmaer som sælger arbejdstøj og fremlagde dette for dem.
Jeg tror der er et rigtig godt marked for kokketøj – kokkejakker – forklæder i Aalborg

Kokkejakker i Aalborg 

Vi vil rigtig gerne høre fra jer vores læserer hvis i skulle finde det umulige, en butik som sælger kokketøj i Aalborg 

sexy kokkejakker i Aalborg
Sexy kokkejakke

Treenigheder

De hellige treenigheder

Er blevet nævnt mange gange både på mad-tv men også i aviser og magasiner. Men helt præcist hvad de treenigheder egentlig er, tror jeg der er mange mennesker der undre sig over. Det er faktisk så simpelt som man overhovedet kan forestille sig.

Hvert land har hver sin treenighed. En treenighed inden for kokkeverdenen er tre ingredienser, som ofte er brugt i det land. Price brødrene har nævnt det utallige gange. Men for at man skal kunne forstå lidt om mad, så er det faktisk meget reelt at vide hvad treenigheden er for det land man nu skal kokkerere fra. En treenighed er den måde hvorpå man definerer smagen af et bestemt køkken. Ligeledes er det tre ingredienser, som passer utrolig godt sammen. Hvis man sørger for at få de nedenstående ingredienser med i den ret man nu havde tænkt sig at lave, så er man sikker på at gæsterne synes det minder dem en smule om det land retten nu kommer fra.

§  Frankrig
Bladselleri
Løg
Gulerod

§  Fransk-Afrikans
Bladselleri
Løg
Peberfrugt

§  Spansk
Løg
Tomater
Hvidløg

§  Asiatisk
Citrongræs
Chili
Ingefær

§  Græsk
Olivenolie
Citronsaft
Oregano

Hvis man har lyst til at prøve kræfter med nye opskrifter fra andre lande, ja så er dette et rigtig godt udgangspunkt. Man kan finde langt flere treenigheder rundt omkring. Men disse treenigheder er de mest brugte.

Efterårssuppe sæsonen

Vi kan ikke komme udenom, at temperaturen falder. Hvad bedre undskyldning har vi nu til at lave alletider lækre supper. Man må da sige at efteråret er suppens sæson. Nu skyder alle de lækre råvare udenfor og så er det bare med at komme i gang med fantasien for hvad der skal være i din næste suppe.

Flere grøntsager

De fleste danskere kender ”klar suppe”. Men denne suppe er ikke nødvendigvis så sund som vi alle sammen har gået og troet. Den klare suppe indeholde nemlig ikke altid så mange grøntsager som man kan gå og håbe på. Der er ofte lagt mere vægt på kød og melboller samt rosiner, ris og måske endda et flute til. Vi kan sagtens spise den klare suppe, for suppens varme er stadig sund og det er de få grøntsager, som er deri også. Man kan dog selv gøre en indsats for, at den klare suppe bliver mere sund. Tilsæt eventuelt nogle flere grøntsager og glem rosiner, ris og brød. Man kan sagtens blive mæt i udelukkende at spise grøntsager.

Vælg grøntsager med gode energier. Hvis ikke man er vand til at spise særlig meget suppe, så er den klare suppe helt sikkert et godt sted at starte, da den ikke er bombaderet med smag. Den klare suppe er også et sikkert hit i mange børnefamilier. Hvis man derimod er lidt mere suppefanatiker og har lyst til at udfordre sig selv, så er der et væld af grøntsager man kan putte i, og kun fantasien sætter grænser. Jeg vil anbefale i stedet for den klare suppe at gå over i en lidt mere moderne, men også mere modig suppe, som brandælde suppe. Brændenælde er en kendt ukrudt i Danmark, men indeholder utrolig meget jern. Det er en af de sundeste planter vi har i Danmark og hvad endnu bedre er, at den smager vidunderlig med tilsat hvidløg, hvilket også er utrolig godt. Disse to planter er godt for immunforsvaret og er vidunderlig for din krop.
Læs også: http://shop.kostplanen.dk/braendenaelder/

Kål er også et godt bud, hvis man skal lede efter lidt inspiration. Her er spækket med vitaminer og desuden har kål den fordel at det mætter helt utroligt. Her slipper du helt sikkert med det usunde brød, som ellers skulle hjælpe med mætheden. Prøv eksempelvis efter at have kogt ingredienserne i et stykke tid at blende dem. Man kan snyde øjet til at spise rigtig mange ting, hvis ikke man selv kan se hvad det er. Hvis du er familiemor, har børn og alligevel ønsker at prøve kræfter med kålen, så er det en suveræn idé at blende med en stavblender. Der er ingen der vil opdage de sunde ingredienser. Her er det lovligt at tilsætte ”alfabet – pasta” for at gøre retten mere spændende. Velbekomme!
Læs også: http://shop.kostplanen.dk/kal-hvorfor-er-kal-sundt/

Halloween – Græskar Historie

Én af de ikoner vi husker aller bedst fra Halloween, er græskarlygten med det fjogede smil, som lyser op i natten. Men hvorfor tænde lys i et græskar?

Fra Jack of the Lantern til Græskarlygte

Historien stammer fra et gammelt sagn ”Stingy Jack”, som var en mand der levede et frygteligt liv. Han var bestemt ikke Guds søn, han både drak og opførte sig ikke ligefrem anstændigt. Det siges, at han engang var i et druknende kapdruk med fanden og da han skulle betale for, hvad han havde drukket for, så fik han selveste fanden til at forvandle sig til en sølvmønt, som han derefter skulle have betalt med. Men i stedet for at betale, så puttede han mønten direkte ned i sin pung, hvor der også lå et kors. Nu kunne fanden ikke forvandle sig tilbage.

Nu indgik fanden og Stingy Jack en aftale om, at Fanden ikke måtte genere Jack i et helt år og at han dermed heller ikke måtte kræve hans sjæl. Herefter blev korset fjernet. Det næste år narrede Jack Fanden til, at klatre op i et træ. Da Fanden var nået træet top, så skar han et kors i træet stamme, så Fanden ikke kunne komme ned igen. Nu måtte Fanden endnu engang indgå en aftale med Jack, da han gerne ville ned. Denne aftale gik ud på, at Fanden ikke måtte genere Jack i 10 år og dermed ikke kræve hans sjæl i de 10 år.

Da Jack døde og stod foran Himmelens port, så blev han afvist på grund af sin ukristne opførsel. Da han herefter henviste sig til Helvede blev han også vist væk på grund af sin aftale med Fanden. Men Fanden gav ham en lille stump gloende kull, som kunne lyse for ham på vejen tilbage til jorden. Dette stykke kul  lagde han i en udhulet roe og med denne lysende roe måtte han nu hvileløst vandre mellem himmel og jord. Deraf navnet ” Jack of the Lantern”, som senere blev til ”Jack O-Lantern”.