Dette æble stammer fra England, og er fremkommet hos en skomager ved navn Bramley i Nottinghamshire. Sorten blev bragt til Danmark i 1883 af en plantør ved “”Varde””, der købte træet i Orleans i Frankrig. Frugterne er førhen gået under navnet “”vardeæble””. Bramley danner et stort træ med en bred krone. Frugten er stor, fladrund og er nærmest et groft og uskønt æble. Grundfarven er grøn, og ved modenhed bliver den gulgrøn. Solsiden kan være stribet med matrød farve. Frugten plukkes i midten af oktober, og er udpræget et madæble med syrlig smag. Bruges også i most og til mos. Frugten har en lang holdbarhed, og derfor regnes det for et værdifuldt madæble.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *