C-vitamin (askorbinsyre)

Alment: C-vitamin findes i de fleste frugter og grøntsager – herunder kartofler. Vi får C-vitamin nok gennem kosten, men et ekstra dagligt tilskud kan afkorte en forkølelse. De fleste dyr kan selv lave deres C-vitamin, men ikke mennesket (og andre primater samt marsvin, dalmatinerhunden og frugtflagermusen). Mennesket må altså have tilført C-vitamin gennem kosten. Det samlede indhold i kroppen af C-vitamin hos voksne er omkring 1.500 mg eller lavere, men infektioner, større operationer, kræftsygdomme, sukkersyge og tobaksrygning nedsætter indholdet af C-vitamin i kroppen. De anbefalede daglige indtagelser er 40-50 mg for børn, 60 mg for voksne og 70 mg og 90 mg for henholdsvis gravide og ammende. De anbefalede tilførsler dækkes let af kostens indhold.C-vitamin anvendes til forebyggelse og behandling af C-vitaminmangel. Virkningen mod infektioner i øvre luftveje (forkølelser) diskuteres fortsat, men de fleste undersøgelser har vist, at 1-6 g dagligt kan forkorte varigheden af en forkølelse, medens symptomernes sværhedsgrad og hyppigheden af forkølelser ikke påvirkes. C-vitamin kan muligvis nedsætte kolesterolniveauet i blodet, hvis man har forhøjet kolesterol og nedsat C-vitaminindhold i kroppen. Høje doser C-vitamin virker ikke mod astma eller andre allergiske sygdomme eller på helingshastigheden af sår. Undersøgelser har vist, at det heller ikke hjælper i behandlingen af kræft, AIDS og psykiatriske sygdomme. Angående C-vitamins effekt som antioxidant i forebyggelsen af bl.a. kræft, hjertekarsygdomme og grå stær.C-vitaminet findes i de fleste præparater som natrium- eller calciumsalte. Depotpræparater ser ikke ud til at øge optagelsen eller virkningen, og om hyppigheden af mavetarmgener af depotpræparater eller syreneutrale præparater nedsættes, er ikke tilstrækkeligt undersøgt. Der synes ikke at være forskel kroppens udnyttelse af syntetisk og naturligt forekommende C-vitamin.

Naturlig forekomst: C-vitamin findes i de fleste frugter og grøntsager, herunder også kartofler, som udgør langt den overvejende del af forsyningen. C-vitamin benyttes som tilsætningsstof (antioxidant) i levnedsmidler.

Funktion: C-vitamin er nødvendig for de enzymer, som tager sig af dannelsen og funktionen af kroppens bindevæv. Specifikke funktioner for C-vitamin er i øvrigt ikke nærmere klarlagt, men vitaminet er en antioxidant, som har betydning for inaktivering af frie radikaler. Funktionen af C-vitamin i f.eks. binyrebark, æggestok, testikel, bugspytkirtel og immunceller, hvor det findes i høje koncentrationer er ukendt.

Mangel: Mangelfuld indtagelse af C-vitamin giver i løbet nogle måneder skørbug. Hos børn ses smertefulde blødninger under benhinden (som omgiver knoglerne) og hos voksne svulmer tandkødet op og tænderne løsner. Dårlig sårheling og blødninger i huden er også karakteristiske fund ved skørbug. Nævnte mangelsymptomer er meget sjældent forekommende her i landet. ((kilde: www.sundhed.dk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *