Har fået navn efter et fransk haveselskab der fik fat i sorten år 1850. Sorten har længe været kendt under navnet Doyenne du Comice. Træet får pærer af middelstor størrelse med topform og uregelmæssig kant. Farven er grøngul eller lysegul med grønne flekker. Frugtkødet er gullighvidt og smelter på tungen. Flere vil hævde at det er verdens bedste pære. Comice kan høstes fra september og til hen i oktober og frugten kan gemmes i kølige omgivelser til hen i december. Træet er stærkt voksende og danner en pyramidetrækrone. Brug pærerne som spisefrugt eller server dem henkogte med flødeskum til. Pærer serveres også i frugtanretninger og til ostebord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *