Diabetikermad

Sund mad”,”Mere end 100.000 danskere er diabetikere og for dem er den daglige kost altafgørende for helbredet. Diabeteskost er kendetegnede ved at være sund mad med hovedvægten på det grønne, grove og fedtfattige.

Alle der ønsker gode kostvaner kan tage udgangspunkt i diabetikernes sunde leveregler og opnå øget velbefindende. Samtidig minimeres risikoen for at udvikle en række alvorlige sygdomme herunder visse former for kræft, hjertesygdomme og diabetes.

Sukkersyge har i mange år været det typisk brugte ord for diabetes. Betegnelsen sukkersyge er imidlertid vildledende, fordi den kan pege hen imod en sammenhæng med at sygdommen skulle komme af at spise for meget sukker. Sådan er det ikke. Diabetes hentyder til at diabetikeren efter et måltid mad, har et meget højere sukkerindhold i blodet end det er tilfældet for raske. Det høje sukkerindhold betyder at diabetikeren vil udskille sukker i urinen.

Den mad vi spiser består af fire forskellige typer næringsstoffer: kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og alkohol. Når vi spiser eller drikker, bliver kulhydraterne i maden nedbrudt til druesukker også kaldet glukose. Det går over i blodet fra tarmen og når mængden af blodglukose stiger frigøres der insulin fra bugspytkirtlen. Insulin behøves for at blodglukosen kan komme ind i kroppens celler og give energi. Personer med diabetes har enten intet, eller for lidt insulin, eller også virker insulinen ikke efter hensigten. Derfor er det i mange tilfælde nødvendigt at give diabetikeren insulin i medicinsk form og for alle diabetikere gælder det at kosten er et meget vigtigt redskab til at hjælpe kroppen.
Først og fremmest er det vigtigt at diabetikere spiser sund mad. Mange små måltider i dagens løb biddrager til at indholdet af sukker i blodet holdes stabilt. Udsving i blodsukkeret kan på kort sigt resultere i utilpashed, insulintilfælde og lignende. På længere sigt er der fare for skader på blodkarrene.

Diabetikerkosten er kendetegnet ved at have et lavt fedtindhold. Grunden til at fedtindholdet skal begrænses er, at fedt giver mere end dobbelt så meget energi (kalorier) end kulhydrater og proteiner. Størstedelen af madens fedtstoffer består af fedtsyrer. Der skelnes mellem mættede og umættede fedtsyrer. Specielt de mættede fedtstoffer bør undgås fordi de medfører en øget risiko for udvikling af forskellige former for hjertesygdomme herunder hjertekarsygdomme. Det er først og fremmest animalske produkter der indholder mættede fedtsyrer og derfor bør forbruget af blandt andet fedtholdige kødvareprodukter og mejeriprodukter begrænses. Hos diabetikere er det det samlede fedtforbrug, som skal minimeres. Når kroppen mangler insulin, kommer der ikke glukose ind i cellerne, som derfor ser sig om efter et andet brændstof – fedtstofferne. Problemet ved forbrænding af fedt er, at det ikke nedbrydes ligesom sukker, men bliver til syre, som gør blodet surt. Det sure blod resulterer i åndenød, kvalme og opkastning.
Samtidig kommer blodet til at indeholde alt for meget glukose, fordi det ikke kan komme ind i cellerne. For at få det ud af kroppen, skal man tisse meget. Det giver både vandmangel og mangel på vigtige mineraler og vitaminer, der ender i toilettet.
Derimod er der god grund til at få et større indhold af kulhydrater i den daglige kost. Kulhydraterne kan inddeles i 3 grupper: Sukkerarter, det er sukker, druesukker og frugtsukker, stivelse, som findes i brød, kartofler, ris og gryn, og kostfibre, som blandt andet findes i rugbrød, grove grøntsager og tørrede bælgfrugter.
Man kan ikke sige, at en gruppe er sundere end en anden. Tilberedningen og sammensætningen er væsentlig når et fornuftigt måltid skal intages. En god tommelfingerregel er, at jo grovere og grønnere, jo bedre! Det betyder nemlig et højt indhold af kostfibre, som ikke kan fordøjes, men som hjælper med til at udjævne kulhydratoptagelsen i kroppen. Bælgfrugter, grøntsager, havregryn, rugbrød med et højt fiberindhold, pasta og ris er med andre ord de bedste kulhydrater at spise. Derimod er kartofler, hvidt brød, cornflakes og sød frugt dårlige kulhydrat kilder.
For en diabetiker – og for os alle – er det sundere at bruge sukker i kaffen end fløde (Men det sundeste er nu at lade være med begge dele).

Forbud og regler om hvad man må og ikke må, er vel nok det mange tænker på når talen falder på diabetikerkost. Faktisk er diabetikerkosten slet ikke så væsentligt forskellig fra den kost der anbefales til alle raske. Kodeordet er grønne, grove sager og mindre fedt. Dét er sundt uanset om man har diabetes eller ej. Derfor er der god grund til at kigge diabetikerne efter i kortene og hente inspiration til sundere mad i diabetikerkosten.

Køkkenskriveren ønsker god fornøjelse med sund og spændende mad!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *