Der er kommet så mange mærkværdige og spændende frugter i handelen og især i vintermånederne kan disse være et godt vitamintilskud og spændende indslag i den daglige kost. Mange af frugterne er noget dyre, hvis de sammenlignes i pris med de vanlige bananer, appelsiner og æbler. Måske vil prisen falde, hvis flere af os fik smag for dem for så vil efterspørgslen stige, og den foretrukne tropiske frugt kan måske ende med at blive lige så berømt som bananer og clementiner m. m. De eksotiske frugter er en hilsen til os fra varmere himmelstrøg. Måske genkender vi dem fra udenlandsrejser, og køber dem for at genopfriske en oplevelse, eller måske får vi smag for nye oplevelser ved at smage på frugterne. Muligheden for at dyrke flere af frugterne er også en løsning. I udestuer og drivhuse trives flere af de eksotiske frugt- og bærbærende vækster, og så kan vi tilføre den daglige kost lidt sjovt og særpræget f.eks. kan ananaskirsebær, kiwi og figner dyrkes med et godt udbytte. Vi behøver altså ikke at rejse til troperne for at opleve fremmede frugter. De har allerede fundet vej til flere fødevarebutikker. Mange af frugterne ser sære ud med pigge, hår eller nubret skal, og hvordan kan de så spises ? Når først man har fået smag for en fremmed frugt, vil interessen øges. De fleste frugter egner sig fint til osteanretning, eller som bestanddel af en flødeis, en moussé, eller frugtsalat. Der kan bages mange spændende tærter og andet bagværk, hvor frugterne indgår. I det følgende vil jeg gerne præsentere nogle af de frugter vi kan støde på i handelen og flere af dem har jeg oplevet som dagligvare på min rejse til Malaysia og Singapore.

· Ananaskirsebær. Physalis peruviana. Den ligner et kirsebær, men er gyldengul af farve, og minder om den aromatiske ananasfrugt i smagen. Ananaskirsebær, tilhører natskyggefamilien ligesom tomaten og kartoffelen. og stammer fra Syd- og Mellemamerika. Da bærrene har et højt indhold af c-vitamin, brugte de søfarende den som middel mod skørbug, og den blev indsamlet til proviant. På denne måde er den blevet spredt over flere tropiske lande i verden, og er også kaldt sydafrikansk stikkelsbær. Det modne bær som er gyldne, sidder indesluttet i en papirsagtigt lygte. Planten trives overmåde godt i drivhuset, og giver mange syrlige bær, der glimrer i en marmelade eller pyntet i skiver på ostemaden. Server dem i frugtsalater, til osteanretninger eller som cocktailbær på en tandstikker til en velkomstdrink. Ananaskirsebær importeres fra Sydafrika, Afrika og Asien og fås fra juli og frem til februar.
· Carambol. Auerrhoa carambola. Frugten carambol kaldes også for stjernefrugt, hvilket hentyder til den form som træder tydeligere frem, når frugten serveres i skiver. En grøn carambol er umoden og ikke særlig velsmagende. Frugten bør få lov at ligge og modne til den er ravfarvet og saftig mild i smagen. Den modne frugt har en lettere sur og let røget smag. Frugten, der tilhører samme familie som surkløver, indeholder også oxalsyre. Carambolfrugt bør opbevares i køleskab før brug, og pynter i enhver punch. Giver et festligt præg på smørrebrødet, lagkagen eller osteanretningen. Carambol importeres fra Thailand, Israel og af og til fra Brasilien.
· Cherimoya. Annona cherimola. Frugten kaldes også herhjemme for “”jamaica æble”” men stammer fra Peru, hvor navnet “”cherimoya”” betyder (kolde frø) på indiansk – og hentyder til at frugten dyrkedes i tropiske egne i 1000-2000 meters højde. Efter Amerikas opdagelse, blev frugten fragtet til Europa, hvor den er blevet spredt i hele middelhavsområdet og dyrkes især i Spanien og Italien. Cherimoyafrugten er oval eller hjerteformet. Skallen er grøn og med fingeraftrykslignende afmærkninger i skallen, der giver frugten et koglelignende udseende. Inden under skallen ligger frugtkødet, der er lyst og blødt og indeholder mange mørke kerner. En frugt der ligner cherimoyaen en del hedder “”custard apple Annona squamosa. Den er mere koglelignende med en grøn/brun ujævn skal, men er mindre velsmagende end cherimoya. Frugten spises rå som frisk frugt med ske. Frugten halveres på langs, så kernerne er lettere at tage ud. Skallen spises ikke. Da frugtkødet hurtigt misfarves ved iltning, skæres den først over lige før servering, eller fugtkødet dryppes med citronsaft eller likør. Frugten kan også serveres sammen med jordbær og anden syrlig frugt, eller frugtkødet blendes i milkshakes, nedfryses i vaniljeis eller til en mousse. Cherimoya fås hele året, og importeres især fra Spanien, Israel, Kenya og Thailand.
· Granatæble. Punica granatum. Ved første øjekast ligner det et æble, men skallen er rødlig og læderagtig, og indeni frugten ligger glasklare røde frugtperler, der indeholder en lys kerne. Kun frugtperlerne spises og de er meget aromatiske. Disse frugtperler sidder fast på hvide skillevægge – og de er lettest at løsne fra frugten hvis granatæblet skæres ud i kvarte og vrangen vendes ud, hvorefter frugtperlerne kan skrabes ud med en ske. Frugtperlerne er dejlige i en frugtsalat eller rørt sammen med bananmos. De kan vendes i en spinatsalat eller kommes i en punch. Frugten er meget yndet i det indiske køkken, hvor man også bruger skallen medicinsk mod dårlig mave. Granatæblet importeres fra Sydamerika eller Spanien..
· Guava Psidium guajava. Guavatræet stammer også fra Sydamerika, men er i dag dyrket i mange tropiske lande. Træet bliver ca. 8 meter højt med blegt prikket bark. Der findes flere arter af guava og frugtens facon afhænger af arten – den kan være kugle rund eller pæreformet og farven kan variere fra flaskegrøn til gul. Frugtkødet kan også variere i farve og være lysegul eller laksefarvet. Frugtkernerne er hårde og gullige. Frugten kan veje op til et halvt kilo, og smager dejlig sødligt når den er moden. Frugten kan spises med skal, men nogle arter bør dog skrælles før de spises. Det er en dejlig frugt at producere marmelade af en sorbet af guava er flot, hvis frugten er laksefarvet og frugtkødet kan også moses med hytteost og citronsaft og serveres som fyld i pandekager. Frugten importeres især fra Israel og Sydamerika.
· Jackfrugt. Artocarpus heterophyllus. Navnet, Jackfruit, som er dens engelske navn, bruges også i omtalen af den herhjemme. En underlig fisk er den at se på. Kunne godt ligne en ballonfisk med dens store nubrede skal. Frugten kan blive kolossal stor helt op til 50 kilo men normalt fås den i handelen når den er 2 til 6 kg tung. Skallen er kraftig og med pigget overflade og det spiselig frugtkød sidder inden i frugten som store dannelser på størrelse med dueæg. Frugtkødet er gulligt med svagt lilla anstrøg. Kernen i frugten er uspiselig. Frugten stammer fra Indien, men er i dag spredt over flere tropiske lande. Frugten har især betydning i Indien. Indonesien og Malaysia, hvor den er særlig værdsat. Jackfrugt spises naturel, med et stænk citron, kan serveres i en frugtsalat, eller kogt i en sirup. Den modne frugt er blød og saftig med en syrlig/sød meget karakteristisk smag. Frugten kan fås hele året og importeres fra Brasilien.
· Japansk mispel Eriobotrya japonica. Frugten hedder også loquat, og er i famille med abrikoser og blommer. Frugten stammer fra Sydøstasien, og har så bredt sig til Japan, hvor den er blevet forædlet og har været i dyrkning i mange tusinde år. Den japanske mispel er en lille rund eller oval frugt på størrelse med blommer og abrikoser. Skindet er gult eller orange, og kan være sejt på visse sorter. I midten af frugten er et pergamentagtigt kernehus, indeholdende små kastanielignende frø. Frøene spirer nemt, og planten kan trives i et drivhus eller en udestue, hvor den kan pynte op med sine store blade. Frugten smager syrlig/sødt og er dejlige at nyde naturel eller blandet sammen i en frugtcocktail. Den bløde, lettere overmodne frugt, kan koges til en velsmagende grød, eller bruges som fyld i en frugttærte. Frugter med sejt skind, serveres ved at skindet fjernes, frugten halveres og kernerne tages ud. Japansk mispel, fås fra april og frem til oktober, og importeres især fra Italien, Spanien, Israel og Brasilien.
· Kaktusfigen. Opuntia ficus – indica Kaktusfigenen, også kaldet figenkaktus, er sæsonbestemt, men kan fås fra middelhavslandene om efteråret og senere ved juletid importeres den fra Sydamerika. Frugten der vokser på en stor kaktus er også forsynet med små pigge, som man bør være varsom med, for ikke at få dem under huden. Frugten kan være orangerød, grøn eller knaldrød, og er fyldt med kerner. Smagen bør sammenlignes med melon. Man skræller frugten forsigtigt, eller frugten skæres igennem og frugtkødet skrabes ud med en ske. Frugten spises naturel, eller kan serveres i en mousse, serveres til ost, i salat eller som pynt på en lagkage.
· Kumquats Fortunella margarita. Denne miniudgave af appelsin, kaldes også dværgappelsin og stammer fra Kina, hvor den stadig findes vildtvoksende. Derfra har den bredt sig til Japan og dyrkes i dag også i middelhavslandene og Brasilien. Planten er blevet populær som potteplante i USA. De små citrusfrugter er på størrelse med valnødder, og den orangefarvede skal er kraftig og omgiver frugtkødet, der indeholder en hel del små kerner. Frugtkødet er ligesom de andre citrusfrugter inddelt i både. Til forskel fra de øvrige kendte citrusfrugter, spises kumquats med skal. Frugten er dekorativ, og serveres tyndt skivet på lagkager, desserter og smørrebrød. Hvis man synes at smagen er for skrap, kan frugterne få et let opkog i en sukkerlage før de tages i brug. Brug de friske skiver i drinks, nedfrys skiver, og brug dem som isterninger, eller tilbered dem til en herlig kumquats/orangemarmelade. Frugten fås fra december og frem til august, og importeres bl.a. fra USA, Brasilien, Marokko, Israel og Italien.
· Lychee (Litchi) Litchi chinensis (Nephelium litchi) Lycheefrugten har vi længe kunnet få som eksotisk dåsefrugt, men nu er den også mulig at købe frisk. Den kaldes også for kærlighedsfrugt og stammer oprindelig fra Kina. Den lille ovale frugt har en grov rødnubret skal, og indeni ligger det faste hvidefrugtkød der omgiver den store frugtsten. Frugten smager syrligt som en mellemting mellem jordbær og kirsebær. Lichefrugten bruges i Østen bl.a. til at spise efter en stærk ret, da frugten tager den brændende smag i munden. Frugten kan også tørres og minder da meget i smagen om en rosin. Lychee minder om rambutan og frugten importeres især fra Thailand fra december måned.
· Mangostan Garcinia mangostana. Den auberginefarvede særprægede frugt, der er på størrelse med en tomat er en eksotisk frugt, der kommer fra Malaysia. Den er svær og dyrke, og derfor bliver den også til en af de dyreste eksotiske frugter i handelen. Bag den tykke skal gemmer det hvide og saftige frugtkød sig. Kødet er delt op i frugten, som hvidløgsfed og omgivet af hvidt eller rosafarvet frugtkød. Frugtkødet har ingen hinde til forskel for appelsin og citron og er lige til at spise. Frugtkødet er blødt og saftigt, og bør nydes naturel og lige fra skallen. Skær forsigtigt den tykke skal af og let på låget og nyd frugten spist med teske ligesom et blødkogt æg. Mangostan kan serveres pillet ud af skallen og overhældt med likørdressing og drysset med hakkede valnødder. Mangostan har et højt sukkerindhold, hvilket gør den til en de mest energirige eksotiske frugter i handelen. Frugten importeres fra Thailand.
· Pitahaya. Hylocereus undatus.. Pitahaya eller oithaya er det spanske navn for denne lidt sjældne eksotiske frugt der kommer fra Sydamerika, hvor frugten fås i flere udgaver. På engelsk hedder frugten strawberry pear “jordbær pære” der kan være en god beskrivelse af smagen. Det er en kaktusart der bærer disse frugter og den dyrkes i dag på de vestindiske øer, i Florida og andre tropelande. Frugten er oval, og ca. 10 cm lang og kan være højrød, gul, ferkensfarvet eller grøn. Frugtkødet kan være hvidt eller rødt, og inden i dette sidder der utallige små sorte frø. der kan spises med. Især frugten med pink frugtkød kan være flot at servere i en punch eller til en dessert. De forskellige frugter kan variere i smag fra syrlig til meget sød i smagen. Prøv dem også i milkshakes og frugtsalater Frugten kan også nydes naturel hvor den spises i overskåren kølig stand med en ske.
· Rambutan. Nephelium lappaceum. Denne lille særprægede frugt kunne godt minde om et levende insekt med de lange sorte buskede hår, men under skallen dukker der ved opskæring noget hvidt og gennemsigtigt frugtkød frem der er meget saftigt og velsmagende. Indeni frugtkødet ligger en stor kerne skjult som er uspiselig. Rambutan minder meget om Litchifrugten, der ikke har hår på sin nubrede skal. Frugten serveres således, at man fører en kniv gennem den seje skal fra stilken og rundt langs frugten så den ene skalhalvdel kan tages af og frugten serveres i en den anden halvdel. Frugten importeres fra Asien, Afrika og Australien og har sæson fra november og frem til april.
· Salak Zalaccia edulis. Salakfrugten kaldes også for slangeskindsfrugt og stammer fra Indonesien. Skallen er mørkebrun og let at pille af. Det lyde frugtkød smager sødt og inde i frugtkødet sidder flere brune kerner på størrelse med en mandel. Frugten kan skæres i skiver og pynte på desserter og i frugtsalater eller frugten kan nydes som den er evt. med et stænk citron over. Frugten salak kommer fra en palmeart der vokser i dele af Sydøstasien.
· Sharonfrugt. Diospyros kaki. Den kaldes også for kakifrugt, japansk persimmom og daddelblomme, og stammer fra Japan og Kina, men i dag dyrkes den flere steder i verden også i flere europæiske lande. Træet er løvfældende og ordet kaki er japansk og betyder frugt. De første frugter til bragt til Frankrig i 1840, og derfra har dyrkningen bredt sig til andre europæiske lande og til Californien. Frugten er orangefarvet med glat blank skal og den smager lidt som en abrikos. Den spises gerne naturel, men da den er meget sød vil den også egne sig til marmelade. De sharonfrugter der importeres fra europæiske lande er små og faste i kødet med en dejlig sød smag, mens de store frugter af en speciel sharonfrugtart kan være store og melede,, og med bitter eftersmag. I Østen tørrer man også frugten og bruger den i supper og fintskåren i forskellige risretter. Frugten er pæreformet og importeres fra Israel, Italien og Brasilien, og har sæson fra november og frem til maj måned.
· Tamarillo. Cyphomandra betacea. Denne frugt ligner en aflang tomat og kendes også under navnet trætomat. Tamarillo er i familien med tomat og kartoffel, og stammer fra bjergegnene i Peru. Frugterne på dette træ har form og størrelse som store hønseæg og skindet bliver rødt eller gult ved modning. Frugten er delt i to kamre. Det yderste frugtkød er fast og det inderste blødt indeholdende små mørke frø. Frugtkødet har en sød-/syrlig smag, og kan godt minde lidt om tomater. Smagen er hverken typisk for en frugt eller en grønsag, og kan derfor spises som begge dele. Frugten glimrer sig som tilbehør til osteretter eller som skiveskåren i en salat. Frugten fås i specialforretninger som konserves. Trætomat kan fås hele året, og importeres bl.a. fra Columbia, Ecuador og Kenya. Træet kan dyrkes i drivhuset, og kan yde godt af de spiselige frugter.
· Vandæble Eugenia aquea. Vandæbletræet stammer fra Indien og bliver ca. 8 meter højt med mange grene der rækker helt ned til jorden. Bladene fremkommer på grene uden stilkvækst og kan blive 5 til 23 cm lange. De er mørkegrønne og hjerteformede. Blomsterne er smukke og duftende og bliver gule eller lyserøde med gule støvdragere. Frugterne er klokkeformede og med et krater i frugtbunden. De sælges både grønne og modne. De grønne vandæbler bruges i risretter og supper, mens de modne frugter spises som dessert eller der presses juice af frugten. Den modne frugt smager sødligt og er meget saftig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *