Fjæsingen er Nordeuropas giftigste fisk. I 1928 blev en gammel jyde stukket i fingeren, og han så ingen anden udvej end straks at skære fingeren af. De to forreste pigstråler mellem hovedet og rygfinnen og en giftpig på gællelåget er hver især forbundne med en giftsæk.

Fjæsingens gift er dødelig for småfisk, men kan også være farlig for børn og ældre mennesker. I modsætning til den lille dværgfjæsing (Trachinus vipera), der ofte lever på lavt vand, hvor badegæster befinder sig, kommer fjæsingen meget sjældent ind på så lavt vand. Et fjæsingstik er meget smertefuldt. Hvis man er så uheldig at blive stukket, er det vigtigt straks at rense såret med varmt, rent vand og derefter søge læge.

Fjæsingen hører til pigfinnefiskene. Den har en langstrakt krop med små skæl, en kort forreste og en lang bageste rygfinne. De opadvendte øjne sidder tæt ved siden af hinanden og nær munden, der buer opad. Kroppens sider er smaragdgrønne og blå med guldglinsende striber og pletter, og bugen er lys. Kødet er fremragende, men spises mærkeligt nok sjældent i Danmark, hvorimod det er en delikatesse i Sydeuropa.
Der er intet mindste fangstmål. Fjæsingens normale maximale størrelse og vægt er på 40 cm og 0,6 kg.
Fjæsingen lever normalt på 2 til 15 meters dybde, men om vinteren, hvor vandet er varmere nede ved bunden, søger den ud på større dybder. Det meste af tiden lever fjæsingen nedgravet i sand- eller grusbund, så blot hovedet og den øverste rygfinne stikker op.
Om natten svømmer den op fra sin nedgravede position og jagter småfisk som små fladfisk og torskefisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *