Vi kalder den også havesalat og den tilhører slægten, Lactuca, der betyder, at have mælk i sig, hvilket henviser til plantens store indhold af mælkesaft.
Salatslægten omfatter omkring 125 forskellige arter, hvoraf vi hovedsagelig ynder at dyrke sorterne bladsalat og hovedsalat. Navnet salat kommer af det latinske ord, Sal, der betyder salt. På italiensk genfinder man tankegangen, da man der kalder det insalata, der betyder at indsalte. Baggrunden for navnevalget er, at man førhen nedsaltede salathovederne, så de kunne holde sig vinteren igennem.
Salaten stammer sandsynligvis fra den vildtvoksende art, tornet salat, som gror i Sydeuropa og som også er fundet som ukrudt i Københavns omegn. For 5000 år siden var salat en yndet spise i Ægypten, hvor den er fundet afbildet i de gamle grave ligesom man også har fundet salatfrø i gravene. De gamle grækere afsluttede ofte et måltid med en skål salat og både ægypterne og romerne anså salat for at være et særlig sexstimulerende middel og derfor ofrede de også salat til frugtbarhedsgudinderne. De samme gamle romere bar også hovedkranse af salat- og persillekviste, for at stimulere appetitten inden man lagde sig til bords.
Salat indeholder et bitterstof, som også findes i giftig bulmeurt. Det har en umiddelbart stimulerende effekt på kroppen, men hvis det indtages i større mængder har det den helt modsatte virkning og er ligefrem søvndyssende. Derfor blev det også i tidligere tider anbefalet som sovemedicin. I de vilde arter er bitterstoffet så stærkt, at det blandet med alkohol, i virkning kan sammenlignes med opium.
Salat giver appetit og er gavnlig for maven. Idag er man ret sikker på, at salat og persille ved fordøjelsen fremmer spytsekretionen og dermed fordøjelsen, så romerne tog nok ikke fejl. Salat feder heller ikke og giver et forfriskende snit over serveringen.
Tidligere var der ikke meget salat på det danske marked, hvorimod man i Frankrig, der er storynder af den, kender til over 100 sorter. Men nu har vi adgang til flere slags salat feks. bindsalat, rød salat, Icebergsalat m.fl.
Tilberedning:
Alle former for salat bør spises i så frisk stand som muligt, menq salaten endnu er saftig og sprød. Men den skal skylles godt og der findes særligt indrettede net til at slynge vandet fra med.
Lad være med at skære eller hakke den itu, da man blot herved knuser salatens celler. Nip i stedet bladene fra hinanden.
Nogle salattyper kan være lidt bitre i smagen, og hvis smagen er for bitter kan en kile af rodstokken skæres bort.
Er salaten ved at falde sammen, kan man gøre den frisk igen ved at lægge den i vand, gerne tilsat isterninger.
Server salaten med en dressing af feks olie, eddike, fløde, citron, mayonnaise eller andet, men vend den først i nogle minutter før serveringen. Skal hvidløg tilsættes, kan salatskålen gnides med et fed, hvorved salaten tager smag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *