Navnet kål er udledt af ordet Caulis, som betyder hoved.
Slægten kaldes Brassica og alle kål er varianter af vild kål, Brassica oleracea, og omfatter mindst 40 arter, hvoraf 6 af arterne har betydning som kulturplanter. l 1930 påviste en japaner, at de forskellige kålarter var indbyrdes beslægtet, feks. er raps og kålroe opstået af havekål og ryps. Ved forædling og krydsning har vi fået flere kåltyper på spisebordet idag, bl.a. broccoli, blomkål, savoykål, rosenkål mv.
Kålen, som vi kalder hvidkål, stammer fra Lilleasien, hvor man stadig kender og benytter flere sorter end vi bruger herhjemme. For 5000 år siden behandlede ægypterne kålen med stor ærefrygt, bl.a. anbragte man den på altre, idet man tillagde de overlappende blade stor symbolsk betydning. De gamle kinesere siges at have dyrket omkring 80 forskellige slags kål og er stadig flittige brugere af grønsagen i deres madkunst. Kålen blev bragt til Europa af romerne og den har været en almindelig spise i middelalderen, længe før kartoflerne kom på bordet. Oprindelig voksede den på strandenge, ligesom strandkålen. I sejlskibenes tid har kål og løg været en vigtig del af provianten og har hindret skørbug og andre epidemier.
I naturmedicinen har kål været anbefalet til diegivende kvinder og som et middel mod drukkenskab. I det 17. årh blev kålen brugt til at kurere en lang række sygdomme, feks som omslag ved betændelser. Hvidkålssaft anbefales stadig som middel ved mavebesvær og mave-, tarm-kræftsygdomme.

Nu om stunder rynker mange på næsen af kål, også selv om det er et af de billigste næringsmidler vi har og helt i modsætning til tidligere tider, hvor det har været en velset spise. Dengang blev den anset for fin og blev serveret ved festmåltider, med eksotiske krydderier. Den er nem at dyrke, fuld af næringsstoffer og kan indgå i utallige retter, hvorfor de fleste huse da også før i tiden havde en kålgård, hvor nogle kålarter kunne stå hele året rundt.
I mange Østlande er gæret kål en daglig del af kosten. Ved gæring danner kålen det vigtige vitamin B12, som specielt vegetarer, der ikke bruger animalske produkter, bør sikre sig.
Spidskål og savoykål er to meget lækre sorter af hovedkål. Savoykålen, der blev fremelsket i Savoyen, har krøllede, krusede blade. Spidskål er kendt tilbage fra det 8. årh, og betragtes som en slags sommerhvidkål. Spidskål har en langagtig spids hovedform og en frisk grøn farve. Begge salattyper kan bruges i retter sammen med hvidkål og er meget fine i salatskålen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *