Kunsten at fremdrive bønnespirer har kineserne kendt i mere end 5000 år, og man kan finde anvisninger på fremgangsmåden i 4000 år gamle kinesiske skrifter.
Også i andre lande i Orienten har dyrkning afbønnespirer været almindelig kendt, blandt andet i Himalaya hos Hunzafolket. Det er det folk i verden, der har den sundeste levevis og højeste levealder.

I spirer findes C-vitaminet i rigelig mængde. Det fremkommer ved hjælp af klorofylet, der via sollyset dannes i spirens grønne top.
For 150 år siden var skørbug en ganske almindelig sygdom i de finere kredse i Indien, men ukendt hos den fattige del af befolkningen. Det var grunden til at man dér fandt ud af, at det måtte skyldes, at de fattige ofte levede af vandskadede ris og bønner – og at de havde udviklet C-vitaminer.
Hos europæerne blev bønner og linser et effektivt middel mod skørbug bl.a. på lange sørejser. Som proviant kunne de holde sig længe, og ved at spise bønnespirer fik de C-vitaminer, så de ikke pådrog sig den frygtede skørbug.