Jordskokken er en rodfrugt, som oprindeligt stammer fra Nordamerika. Den kom til Europa i det 17. århundrede, og det siges, at den på et tidspunkt var mere populær end kartoflen i visse dele af Danmark. Jordskokken har sæson fra september og helt frem til april.Jordskokker er en nem grønsag at dyrke, hvis man har lidt jord. De uregelmæssige knolde er spiseklare fra oktober og frem. Knoldene kan blive i jorden, selv om der er let nattefrost.

Smagen af jordskokker er let sødlig. Mange synes at rå jordskokker smager lidt som nødder. Indholdet af kostfibre er 2,6 pr 100 gram jordskok.

Jordskokker kan bruges rå i salater og råkoster. Tilberedte anvendes de i supper, stuvninger m.v. Friske jordskokker opbevares bedst i en plastpose i køleskab og de kan dybfryses.

Jordskokker børstes godt eller skrælles inden anvendelse. Skrællede jordskokker lægges i vand tilsat lidt salt for at undgå brunfarvning. Hvis de skal koges, skal det ske med skræl på og efter kogning kan de pilles som kartofler.