Mandeltræet er nært beslægtet med kirsebær, fersken og blomme. Det stammer fra Persien og Afghanistan, men blev tidligt spredt både øst- og vestpå og er nu meget almindeligt langs Middelhavet. På Mallorca blev der i midten af 1700-tallet plantet mange mandeltræer og i dag gror der stadig over 6 millioner mandeltræer på øen. Mandeltræets frugter ligner ferskner meget. De er lådne og blågrønne. Inden i frugterne findes en kerne omgivet af en skal, som er hård hos sød- og bittermandlen og skør hos krakmandlen. l bitre mandler findes stoffet amygdalin, som ved hjælp af et enzym kan spaltes i druesukker og bittermandelolie. Mandlen indeholder 50 pct. olie og bruges i stor udstrækning i kosmetikindustrien og i konditorier som smagsstof i kager og til fremstilling af marcipan. Marcipanmasse er fremstillet af formalede mandelkerner. En legende fortæller, at marcipan blev opfundet da en tysk bagerpige ved en fejltagelse fik fat i mandelmelet i stedet for hvedemelet. I oldtiden har mandel været brugt i foikemedicinen, bl.a. som middel mod dysenteri, onde ånder, hovedpine, træthed og til at øge modermælksproduktionen. Og i dag findes stadig et råd, som siger, at 5 mandler indtaget før alkohol skulle virke forebyggende mod de frygtede tømmermænd, og at det modvirker halsbrand at tygge en mandel langsomt.