Pebermynte (Mentha x piperita) er vel nok den bedst kendte af mynterne.
Den bruges til té, lammekød, salat og grønsagsretter. Varm pebermynteté lindrer når man er forkølet, mens kold mynteté med isterninger er en god sommerdrik. Som de andre mynter skal også pebermynte begrænses lidt, hvis ikke den skal brede sig alt for meget. Pebermynte trives både i sol og skygge. Den er ikke sart med hensyn til jordbunden, dog trives den ikke særlig godt i meget tør jord.