Kommen (Carum carvi) frø bruges meget som krydderi i ost og bagværk, og i snaps. Bladene har imidlertid også en fin smag, og burde bruges mere som grønt drys og i fiskeretter. Smagen er mild, og helt forskellig fra frøenens skarpe smag. Planten er toårig. Det første år sætter den kun blade, og andet år kommer først de dekorative, hvide blomsterskærme, og dernæst frøene.