Kæmpe Bjørneklo

Den frygtede Bjørneklo vi i Danmark kender, går under navnet, Kæmpe Bjørneklo. Det er en toårig plante, men den kan blive flerårig. Det er en urteagtig plante, som kan blive enorm høj. Stænglen er hul og kan blive op til 10 cm i diameter. Den har røde pletter på stænglen og er fyldt med små stive hår. Bladene, som dannes første år er meget store og har grove savtakker. Blomstringen sker på plantens 2. år i juni-juli måned. Bjørnekloens blomster er store hvide skærme, men flere linjeformede svøbblade. Selve blomsten er opbygget af 50-150 små skærme. Blomsterne er hvide. Bjørnekloen har flade og glatte frugter som lugter ubehageligt. Den spreder sig hurtigt og er derfor et ukrudt. Bjørnekloen er giftig og fremkalder brandsårsagtige skader, der hvor plantesaften rammer huden. Det er først efter plantesaften kommer i kontakt med sollys at den er skadelig! Den lever bedst steder hvor der er let skygge og fugtig jord med et højt indhold af nærringsstoffer. Oprindeligt stammer Bjørnekloen fra den nordlige kæde i Kaukasus, hvor den findes i enge, lysninger, skovbryn, skove og ofte langs vandløb.

I Danmark er man i fuld gang med at prøve at bekæmpe denne Bjørneklo. Hvis du selv har ploblemer med planten er der flere ting du kan gøre for at prøve at bekæmpe den. Man kan først prøve at grave planten op. Hvis der er mange er det en god idé at afskære blomsterskærmene, så den ikke spreder sig yderligere. En enkelt bjørneklo kan sætte flere tusind frø. I Danmark er kommuner rundt om i landet i gang med at bekæmpe Bjørnekloen. De har indtil nu prøvet mange forskellige ting:

Jordbehandling
Græsning
Punktsprøjtning
Flydende Kvælstof

Man har erfaret at hvis man sætter får rundt om bjørnekloen vil den langsomt blive spist og holdes nede på en naturlig og miljørigtig måde. I dag kan man flere steder i den danske natur se sort plastisk rundt omkring på jorden. Dette er endnu et forsøg på bekæmpelse af Bjørnekloen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *