Frøene af kommen høstes af en toårig skærmplante, der af og til findes vildtvoksende i Danmark. Kommen er en gammel krydderurt og lægeplante. Når kommensplanten er et år gammel kan bladtoppen bruges som grønt drys på maden. I gamle dage koge man grød til barselskvinder af bladene for at give dem liv i kinderne. Først på andet år kommer de velkendte aflange brunsorte frø der bl.a. bruges som krydderi på ost, rygeost og surbrød. Roden af kommensplanten kan koges og bruges som pastinak. Kommensfrø bruges udblødte som et middel mod oppustethed og ved kolik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *