Kruspersille

Kruspersillen (Petroselinum crispum) er vel vor allermest kendte krydderurt. Der findes næsten ikke en køkkenhave i Danmark, uden der står en dusk persille et eller andet sted. Persille bruges traditionelt i mange retter, især sammen med fisk, i persillesovs og i persillesmør. Den kan også udmærket hakkes med i salatskålen, eller blandes med andre krydderurter til grønt drys på smørrebrød. Persille kan være længe om at spire, og i kolde og fugtige somre kan mange af frøene rådne. Løsningen kan være at købe en potte persille hos grønthandleren, og plante den ud i haven. Når først planter er etableret, er der nemlig sjældent de store problemer i at dyrke den.
Persille er toårig. Det første år danner den blade, mens den andet år blomstrer og sætter frø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *