Kvan (Angelica archangelica) er én af de ældste køkkenurter herhjemme. Den er hjemmehørende i Nordskandinavien og på Island og Færøerne, men er af vikingerne udbredt til hele det nordlige område. Hele planten har været brugt i madlavningen. Bladene blev kogt til grød, og den tykke, opsvulmede rod blev kogt som grønsag.
Bladstilkene kan skæres ud i små stykker og kandiseres. De nye, friske blade bruges til at sætte på snaps, og giver snapsen en flot lysegrøn farve og en aromatisk duft. Kvan er egentlig hjemmehørende på fugtig jordbund, men trives udmærket under mere tørre forhold. Den bliver op til to meter høj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *