Disse småkager er meget specielle. Lavendel er brugt i mange forskellige retter, men er også brugt som pynt til desserter og kager. Der er ikke mange der er klar over at lavendel er en spiselig blomst. Men faktisk er det en af de bedst spiselige blomster. Du kan eventuelt tilsætte chokolade,  hvis du synes smagen af lavendel er for dominerende.

Ingredienser:

200 g hvedemel

100 g rismel eller kartoffelmel

200 g smør

100 g sukker

1 lille smule salt

2 spsk friskhakket lavendel

1 vaniljestang

1 tsk revet citron

Tænd ovnen på 150 grader. Bland alle ingredienserne sammen og ælt godt. Rul dejen ud og form den til en pølse som ca. er 10 cm i diameter. Skær nu dejen i skiver på ca. 1 cm i tykkelsen. Rids skiverne med en gaffel. Læg skiverne på en bageplade og sæt dem i ovnen. Nu bages kagerne til de er gennembagte, men ikke brune. De bliver sprøde når de er kolde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *