Litchi chinensis (Nephelium litchi) Lycheefrugten har vi længe kunnet få som eksotisk dåsefrugt, men nu er den også mulig at købe frisk. Den kaldes også for kærlighedsfrugt og stammer oprindelig fra Kina. Den lille ovale frugt har en grov rødnubret skal, og indeni ligger det faste hvidefrugtkød der omgiver den store frugtsten. Frugten smager syrligt som en mellemting mellem jordbær og kirsebær. Lichefrugten bruges i Østen bl.a. til at spise efter en stærk ret, da frugten tager den brændende smag i munden. Frugten kan også tørres og minder da meget i smagen om en rosin. Lychee minder om rambutan og frugten importeres især fra Thailand fra december måned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *