Basella alba/rubra. En glat, nedliggende og tildels slyngende urt, med kødede og små hvide, violette eller røde blomster, som dyrkes i mange tropiske lande. Planten er for få år siden blevet lanceret som potteplante under navnet “”rose bud””, (rosenknop), og den minder om vores egen havespinat i smagen og kan dyrkes i drivhuset, men den bør tages ind før frost. Malabarspinat er almindelig dyrket i Indien og de østasiatiske lande, og desuden en gammel farverplante, der farver blå og rød afhængig af de kemikalier der tilsættes under farvningen. Der findes en rødbladet, og en form med grønne blade. Bladene kan dampes og spises som spinat. De friske blade kan desuden finthakkes og blandes i salater. De modne frø af planten kan sås i en kasse med sandblandet muld i vindueskarm eller drivhus i løbet af sommeren og det er let at formere den ved frø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *