Category Archives: Mineraler

Jern

Dansk navn: Jern

Alment: Jernmangel giver blodmangel. Jern findes i indmad, kød, kornprodukter, grønne grøntsager, bælgfrugter og tørret frugt. Små børn anbefales et dagligt tilskud. Det samlede indhold af jern i organismen er omkring 30-40 mg per kg legemsvægt, hvis jernstatus er normal. To tredjedele af kroppens jern er til stede i de røde blodceller, medens en tredjedel er oplagret i kroppen (i milten, leveren og knoglerne) og kan anvendes, hvis der bliver behov for det.Jern tabes hele tiden fra kroppen, mere hos kvinder i den fødedygtige alder end hos mænd. Hos voksne mænd er det normale tab af jern omkring 1 mg om dagen fra kroppens ydre (hud) og indre (mavetarmkanal og urinveje) overflader. Hos kvinder i fødedygtig alder tabes der ekstra jern ved menstruationen. Omregnet til jerntab per dag vil det dreje sig om ca. 0,7 mg. Det siger sig selv, at dette jerntab vil variere fra kvinde til kvinde afhængig af blodtabets størrelse. Et relativt stort behov for jern ses også hos børn i 1-2 års-alderen og i teenage-årene på grund af den udtalte vækst i disse perioder. Også graviditet øger jernbehovet betragteligt.Da optagelsen af kostens jern fra tarmen højst er 10%, anbefales drenge og mænd, samt ikke-menstruerende kvinder, en daglig indtagelse på omkring 10 mg. For menstruerende kvinder er anbefalingen 15-18 mg. Jernindtagelsen gennem kosten i Danmark er tilstrækkelig for drenge i skolealderen og for mænd. Yngre drenge har en indtagelse, som er lavere end anbefalingerne. Kvindernes indtagelse af jern er i alle aldersgrupper under de anbefalede tilførsler. Hos yngre kvinder er den daglige indtagelse i gennemsnit kun omkring 9 mg eller godt halvdelen af anbefalingerne.Mange sygdomme kan føre til øgede jerntab, f.eks. blødning i forbindelse med mavesår eller med betændelse eller svulster i tyktarmen. Mange lægemidler kan øge jerntabet fra mavetarmkanalen, især præparater af typen acetylsalicylsyre og kortisol. En stor mængde jern (omkring 200 mg) mistes ved en blodtapning.Jerntilskud er nødvendigt ved behandling af jernmangel. Den daglige dosis bør være omkring 200 mg jern til voksne og 2-3 mg jern/kg til børn. Efter 2-4 ugers jernbehandling ses stigning i blodets indhold af hæmoglobin, og når indholdet af hæmoglobin i blodet er normalt, bør jernbehandlingen fortsættes i endnu 3-6 måneder for at fylde de tømte jerndepoter helt op. Men derefter bør jernbehandlingen ophøre, med mindre der foreligger en tilstand med fortsatte større jerntab. Omkring 60 mg jern dagligt, bør gives forebyggende til kvinder i de sidste 6 måneder af graviditeten, men i øvrigt hvor jernbehovet er så stort, at det ikke kan dækkes gennem kosten, f.eks. til bloddonorer eller personer, som har fået fjernet mavesækken. Sundhedsstyrelsen anbefaler Glycifer 5 dråber dagligt (8,8 mg jern) til børn i alderen 6 til 12 måneder (tilskuddet bør kun undlades, hvis børnene får 400 ml modermælkserstatning, tilskudsblanding eller industrielt fremstillet vælling). Til for tidligt fødte børn anbefales fra 4 ugers til 12 måneders alderen Glycifer 5 dråber dagligt (8,8 mg jern).Jerntilskud øger ikke den fysiske ydeevne med mindre, der foreligger blodmangel. Sportsfolk med normal jernstatus vil derfor ikke have gavn af tilskud.

Naturlig forekomst: Gode jernkilder er indmad, kød, kornprodukter, grønne grøntsager, bælgfrugter og tørret frugt. Kostens jern findes i to former: som det såkaldte hæmjern i indmad og kød og non-hæmjern i vegetabilske produkter. Optagelsen er høj for hæmjerns vedkommende, fra 5-35% og en del lavere for non-hæmjern, fra 2-20%. I en dansk gennemsnitskost indtages omkring 10% i form af hæmjern og 90% i form af non-hæmjern. Mange forskellige stoffer i kosten har indflydelse på optagelsen af kostens jern. C-vitamin vil bl.a. øge optagelsen og calcium nedsætte optagelsen.Alle registrerede præparater på markedet indeholder non-hæmjern (ferrofumarat), et enkelt i kombination med en lille dosis C-vitamin, som øger jernoptagelsen.

Funktion: Jern indgår i det farvestof (hæmoglobin) i blodcellerne, som farver dem (og blodet) rødt. Hæmoglobin transporterer den ilt, der indåndes i lungerne, til kroppens celler, hvor ilten afgives og bruges. Der findes et tilsvarende jernholdigt stof i musklerne (myoglobin) med i princippet samme funktion, nemlig iltbinding og transport.Jern er også nødvendigt for en række af kroppens enzymer, bl.a. nogle, der deltager i det antioxidative forsvar. Det meste jern, både depotjernet og jernet i de røde blodceller og i musklerne, er bundet til proteiner. Hvis der indtages store doser jern, vil en del af dette jern optræde frit i kroppen. Frit jern kan under disse omstændigheder tværtimod øge dannelsen af frie radikaler (se antioxidanter) i organismen.

Mangel: Det første, der sker ved jernmangel, er at jerndepoterne tømmes. Herefter nedsættes dannelsen af røde blodceller og der opstår en blodmangel. Jernmangel med små eller ingen jerndepoter er meget udbredt i Danmark. Det ses hos omkring en tredjedel af yngre kvinder. Undersøgelser udført indenfor de senere år har vist, at et nedsat jernindhold i kroppen, uden en ledsagende blodmangel, kan give symptomer, hos børn bl.a. forsinket psykisk og motorisk udvikling og hos yngre kvinder nedsat indlæringsevne. Moderat til svær blodmangel giver flere ubehagelige symptomer, herunder træthed, hovedpine, svimmelhed, hjertebanken og åndenød. ( kilde: www.sundhed.dk)

Calcium

Dansk navn: Calcium

Alment: Calcium er med til at sørge for hårdheden af vores knogler. Især unge, gravide og ammende skal sørge for at få rigeligt med calcium, som findes i bl.a. andet mælk og vand. Den voksne organisme indeholder godt 1 kg calcium. Heraf findes langt det meste i skelettet, og kun en meget lille del i blodet. Daglige calciumanbefalinger er 800 mg for voksne, dog 900 mg i puberteten, og 900 og 1200 mg hos henholdsvis gravide og ammende. Som følge af en høj indtagelse af mælk og mælkeprodukter i Danmark er den gennemsnitlige indtagelse større end anbefalingerne i praktisk taget alle aldersgrupper.

Naturlig forekomst: Mælk er langt den vigtigste kilde til calcium i Danmark. Næsten halvdelen af den samlede calciumindtagelse kommer fra mælk. Andre calciumrige levnedsmidler er mælkeprodukter i øvrigt, f.eks. ost, samt flere grøntsager, f.eks. broccoli, spinat, kål og salat. Også postevand bidrager væsentligt.

Funktion: Er sammen med fosfor nødvendigt for hårdheden af knoglerne. En tilstrækkelig calciumtilførsel (svarende til anbefalingerne) synes især at være påkrævet under den hurtige knoglevækst i puberteten. Det er i denne kritiske periode i livet meget vigtigt, at knoglemængden opbygges mest muligt.

Mangel: Længerevarende utilstrækkelig calciumindtagelse medfører en beskeden nedsættelse af calciumindholdet i blodet, hvorved dannelsen af biskjoldbruskkirtelhormon øges. Dette stimulerer dannelsen af aktivt D-vitamin. Calciumværdien i blodet bliver normal, men på bekostning af en fremadskridende afkalkning af knoglerne. Om den høje forekomst af osteoporose hos den danske befolkning, som har en høj calciumindtagelse, kan forklares på denne måde er meget tvivlsom. ( kilde: www.sundhed.dk)