Becel reklamer ulovlige
Becel overtræder reglerne for markedsføring ved at reklamere for, at deres nye smørbare produkt kan nedsætte forekomsten af hjertekarsygdomme. Det mener Fødevareregion Nordøstsjælland, som har givet Unilever påbud om at overholde fødevarelovgivningen.Becel pro.activ kan sænke kolesteroltallet, og mindsker derved risikoen for hjertekarsygdomme. Det er budskabet i Becel’s reklamer. Men det er ulovlig markedsføring, mener Fødevareregion Nordøstsjælland. De mener, at Becel overtræder flere artikler i EU’s Novel Food-forordning samt fødevareloven.
Overtrædelsen består blandt andet i, at markedsføringen kan vække eller udnytte angstfølelse hos forbrugerne, og at der mangler oplysninger på pakken om, at produktet måske ikke er ernæringsmæssigt egnet til gravide, ammende og børn under fem år. Unilever har nu fået påbud om at overholde fødevarelovgivningen ved markedsføringen af Becel, som eller har været en stor salgssucces.
Kilde: Madogsundhed fra Tea Krogh Sørensen, Jyllands-Posten (5.2.03), 1. sektion, s. 3.