Akaciehonning
Bihonning, overvejende af nektar fra blomsterne af australske akacie. Der dyrkes nærtstående arter i Sydeuropa. Honningen er tyktflydende lys gullig. Anvendes i bagværk, konfekt, madretter og desserter.
 
Ananas
Sæson: Hele året. Ananas stammer fra Brasilien, men dyrkes i dag overalt i tropiske egne.
Danmark importerer is√¶r fra Afrika og Mellemamerika. Den dekorative koglelignende frugt har en meget karakteristisk og frisk, s√łd, lidt syrlig smag. Ananas f√•s frisk eller som konserves, men egner sig ikke til frysning. Frugten indeholder et enzym, som √łdel√¶gger virkningen af husblas og m√• derfor koges, hvis den skal bruges til fromage eller lignende.
Ananas b√łr opbevares svalt, men ikke i k√łleskab.
 
Appelsin
Citrus sinesis. Forestil dig at man ikke kendte appelsiner, og t√¶nk p√• hvor mange produkter vi m√•tte undv√¶re; appelsin juice, appelsinmarmelade, appelsinsodavand osv. Af alle citrusfrugter er appelsinen den, der har st√łrst √łkonomisk betydning og i mange af sydens lande er den en vigtig eksportartikel Appelsintr√¶et stammer fra det sydlige Kina, og deraf kommer det botaniske navn sinensis der betyder "fra Kina".. Det danske navn appelsin kommer af det tyske ord "apfelsine" der er udledt af ordet "Sina-apfel" der skulle betyde "√¶blet fra Kina". Det blev f√łrst taget i dyrkning i Sydeuropa i middelalderen, i √•ret 1553, hvor hertug Antoine af Bourbon vovede de f√łrste dyrkningsfors√łg p√• sine sydfranske godser. Han havde held med dyrkningen, og snart blev det popul√¶rt blandt fyrster at have et mindre orangeri. Dengang regnede man dog ikke frugten for noget s√¶rligt, fordi de fleste frugter var meget syrlige og bitre. Det var f√łrst i 1700 tallet at de f√łrste appelsinplantager blev anlagt. Et appelsintr√¶ bliver 4 til 8 meter h√łj og kan opn√• en alder af 100 √•r. Tr√¶et f√•r m√łrkegr√łnne, blanke blade og store hvide velduftende blomster. Tr√¶erne er ofte st√¶rkt tornede. I middelhavsomr√•det blomstrer tr√¶erne om for√•ret og b√¶rer frugt om vinteren. I dag importeres appelsiner fra Californien, Nordafrika, Italien, Spanien, Gr√¶kenland og Tyrkiet. Frugterne kan v√¶re l√¶nge undervejs, og derfor plukkes de ofte f√łr de er modne p√• tr√¶erne, hvilket f√•r indflydelse p√• smagen. Den bliver mere syrlig, mindre s√łd og aromatisk. For at frugten skal kunne holde sig under den lange transport, og undg√• svamp og andre sygdomsangreb, spr√łjtes de ofte med stoffet diphenyl, et svampemiddel som pr√¶parerer skr√¶llen mod mug og dette g√łr at det ikke er tilr√•deligt at anvende skr√¶llen i husholdningen. Store m√¶ngder af citrusfrugtskaller b√łr ikke kastes p√• komposten, da svampemidlet kan stoppe oms√¶tningen i komposten. Vi kan k√łbe uspr√łjtede citrusfrugter i dag, for af skr√¶llen kan man lave dejlig marmelade, og i mindre m√•lestok g√•r det ogs√• an at anvende skr√¶llen fra spr√łjtet frugt. Hvis man vil gardere sig, kan man vaske frugterne i sulfovand, idet sulfoen kan fjerne noget af stoffet diphenyl. Statens husholdningsr√•d har lavet fors√łg med appelsiner spr√łjtet med diphenyl, og p√•vist at svampemidlet vandrer ind i det hvide lag p√• appelsinen n√•r den opbevares ved stuetemperatur. De anbefaler derfor at man holder frugten i k√łleskabet, til man skal bruge den. Man skal vaske sine h√¶nder godt efter at have skr√¶llet frugten, da diphenylen ellers s√¶tter sig p√• fingrene p.g.a. appelsinsaften. Appelsiner er saftige og C-vitaminrige frugter der er et godt kosttilskud om vinteren. Frugten spises af mange som mellemm√•ltid og den er almindelig ingrediens i frugtsalater og som pynt p√• kager og sm√łrrebr√łdet, i punch og meget mere. Der menes at eksistere over 400 appelsinsorter, men af disse er kun 30 af √łkonomisk betydning. Der skelnes gerne mellem lyse appelsiner og blodappelsiner, de lyse blev tidligere kaldt for "Jaffa appelsiner" og er de mest dyrkede. Blodappelsiner har r√łdligstribet frugtk√łd. Appelsiner indeholder 5 forskellige frugtsyrer og 3 forskellige slags frugtsukker, der er 14 forskellige vitaminer og is√¶r C-vitamin. Flere mineralstoffer, og deriblandt et p√¶nt indhold af fosfor. Appelsiner kan gemmes i k√łleskabet og aldrig sammen med √¶bler hvis indhold af √¶tylen kan fremskynde r√•d i appelsinen.

Appelsinris

3 appelsiner
4 dl kogte l√łse ris (evt. en rest gr√łdris)
4 dl fl√łdeskum
1 spsk. kokosmel
1 dl appelsinsaft
evt. en spsk. florsukker
2 spsk. hakkede mandler

Appelsinerne sk√¶res i sm√• tern og blandes med de kogte ris, fl√łdeskum, kokosmel, appelsinsaft, evt. florsukker og hakkede mandler.
 
Appelsinsaft
Den friskpressede saft af s√łde citrusfrugter kaldes for appelsinsaft. Man kan selv presse saften fra modne appelsiner eller k√łbe forskellige varem√¶rker med appelsinsaft (juice). Der er stor smagsforskel. Saften indeholder bl.a. C-vitamin.
 
Appelsinskal
T√łrret og findelt appelsinskal kan k√łbes i handelen, og anvendes is√¶r som krydderi p√• kryddersnaps, men appelsinskal kan ogs√• udbl√łdes og bruges i bagv√¶rk eller til fremstilling af marmelade. Pr√łv ogs√• at blande t√łrret appelsinskal i en teblanding. Den t√łrrede skal b√łr v√¶re √łkologisk dyrket.
 
Asparges
Asparges - delikat og sundt

Hvid, gr√łn eller violet, fra slutningen af april til d. 24 juni (Sankt Hans) er asparges den absolutte f√łrende gr√łntsag. Dens aromatiske smag og dens meget v√¶rdifulde n√¶ringsstoffer g√łr den til en gr√łntsag for b√•de krop og sj√¶l.
Navnet kommer af det græske ord, Asparagos, der betyder ungt skud.
Asparges tilh√łrer konvalfamilien og er en gammel kulturplante, der menes at have vokset vildt p√• saltstepperne i √ėsteuropa. Planten omfatter 20 arter og hver enkelt plante kan blive meget gammel.
En gammel aspargesplante på 150 år kan stadig give et godt udbytte.
Byen Ravenna i Italien er kendt for sine asparges. I Nordafrika har dyrkningen v√¶ret i s√• stor m√•lestok, at befolkningen har kunnet t√łrre og salte asparges og spise den √•ret rundt. I England er den kendt fra ca 1570, hvor den er en almindelig dyrket gr√łnsag.
Asparges omtales f√łrst i danske haveb√łger omkring det 17. √•rh. og dyrkningen intensiveres p√• Amager i 1700-tallet, idet ¬ĽK√łbenhavnernes livret er asparges med √¶ggekage¬ę. B√łnderne p√• Sams√ł, som f√łrhen var Danmarks hovedleverand√łrer af asparges, havde s√• stor en produktion, at de osse kunne konservere gr√łnsagen og bruge den hele √•ret. F√łrhen var henkogte asparges en rigmandsspise, men idag kan man f√• den til rimelige priser. Den aspargestype, som har vundet st√łrst udbredelse herhjemme, kaldes Dansk k√¶mpe.
Det er de friske for√•rsskud man h√łster, n√•r de er 15-25 cm lange. Ved at lave en jordvold omkring roden, f√•s hvide eller violette skud. Gr√łnne asparges er de skud, som vokser over jorden og f√•r lys.
Hanplanten giver det st√łrste udbytte og kan p√• en nat vokse 5-7 cm, s√• man m√• rubbe neglene i h√łsttiden, idet h√łsten kun kan foreg√• ved h√•ndkraft. Hunplanterne b√¶rer om efter√•ret r√łde b√¶r, der kan syltes og anvendes som kapers.

Gr√łnne asparges er meget smagfulde og skal ikke skr√¶lles, de har det st√łrste n√¶ringsindhold og bliver da ogs√• mere og mere popul√¶re.

I naturmedicinen har planten v√¶ret brugt mod bl√¶rebet√¶ndelse, til lindring af bistik og har haft betydning som hjertemedicin. Man har opbevaret rodskuddene efter t√łrring og drukket et afkog af dem.
Asparges er vanddrivende og har været anbefalet som elskovsmiddel.

Den hvide asparges har stor bev√•genhed, men gennem de sidste √•r er den gr√łnne, lidt kraftigere art ogs√• tiltr√•dt p√• vores torvemarkeder og i butikkerne. Den violette ses endnu ikke s√• ofte i handlen og bliver ej heller dyrket s√• mange steder. Den bliver hovedsagelig importeret fra Frankrig eller Spanien. Farven siger dog intet om kvaliteten p√• asparges, men handler udelukkende om forskellige arter. Asparges best√•r af 93-95% vand, meget lidt fedt og kulhydrater. Derimod indeholder de mange livsvigtige vitaminer, mineraler og sporeelementer. Dens helbredsvirkende kraft var allerede kendt af de gamle gr√¶kere og romere. Nutidens forskning har bekr√¶ftet at asparges forst√¶rker immunsystemet og virker styrkende p√• hjerte- og kredsl√łbs sygdomme. P√• grund af dens meget lave kalorie indhold egner den sig fortrinligt til en for√•rskur.

Indk√łb og opbevaring

For at undg√• en senere skuffelse b√łr du allerede ved dit indk√łb sikre dig den bedste kvalitet. N√•r du trykker let p√• dem m√• du gerne kunne h√łre en let knagen, samtidig kommer der en behagelig duft fra dem. Indskrumpede og syrligt duftende asparges er et d√•rligt kvalitetstegn.
Asparges smager bedst i frisk tilstand, herom hersker ingen tvivl. Det er dog muligt at g√łre stykke kl√¶de v√•dt og vikle det omkring. Dette kan holder asparges l√¶ngere frisk i k√łleskabet og bedre bevare deres spr√łdhed. Ved l√¶ngere tids opbevaring, forsvinder dog ikke kun aroma, men ogs√• dens vigtige vitaminer forsvinder. For de som √łnsker at spise asparges hele √•ret rundt, kan frysning anbefales. Inden frysning skylles og skr√¶lles de hvide asparges. De gr√łnne skal kun skylles. Ved opt√łning skal asparges direkte fra fryser i gryde, eller de bliver bl√łde og slatne i konsistens og udseende.

Tilberedning

Da man ikke skr√¶ller hovederne p√• asparges, m√• asparges skylles for at fjerne sand og jord. Man s√¶tter aspargesskr√¶lleren lige under aspargeshovedet og skr√¶ller ned til roden (hvide). Ved gr√łnne asparges skr√¶lles kun den nederste trediedel i de tilf√¶lde hvor den godt kan v√¶re grov i konsistens. Er rodende h√•rd, kn√¶kkes eller sk√¶res denne af i leddet. Herefter binder man 8-10 asparges sammen med lidt bomuldssnor og denne koges i gryde. Kogetiden afh√¶nger af tykkelsen p√• de enkelte asparges. Ved hvide asparges er kogetiden 8-15 minutter. Ved gr√łnne asparges 8-10 min. Skal asparges ikke bruges lige med det samme kommes de i isvand for straks at blive afk√łlet og stoppe kogeprocessen.
 
Aubergine
Auberginer h√łrer ligesom kartoffel, tomat og peberfrugt til natskyggefamilien. Den kan k√łbes i forretningerne hele √•ret, men det er de udenlandske. De dansk dyrkede kan k√łbes fra august til november.

Den stammer fra Indien eller Kina, hvor man endnu kan finde den i vild form. Det antages, at den er indf√łrt til Sydeuropa i 700-tallet. I Danmark har den v√¶ret kendt i mange √•r, men det er f√łrst inden for de sidste ti √•r, den er blevet udbredt i den danske husholdning.

Planten er en et-√•rig kraftig plante, der ofte er tornet, og den kan i v√¶ksthus blive flere meter lang mod normalt ca. 1,5 m p√• friland. Frugterne udvikles, uden at der beh√łves en befrugtning, og de kan h√łstes p√• et hvilket som helst tidspunkt inden modning. Bliver auberginer modne, bliver frugtk√łdet sejt og kedeligt. Frugterne findes i et utal af forskellige former lige fra runde til langovale, og mange forskellige farver, hvide, r√łde, gule, bl√•, violette og n√¶sten sorte. Det er de langovale i den m√łrkviolette farve, der er den mest almindelige.

Den dyrkes erhvervsmæssigt kun lidt i Danmark, men ses ofte i havedrivhuse. Den importeres fra især Holland, Spanien, Israel, Rumænien, Italien og Kenya.

Anvendelse:

Auberginer er, som sikkert mange ved, en vigtig ingrediens i den gr√¶ske specialitet "moussaka". Alene har auberginer en neutral og lidt bitter smag. De er derfor mest velegnede sammen med andre gr√łnsager i ovnretter, postejer eller sammenkogte retter, f.eks. sammen med tomat og hvidl√łg.. De har ikke nogen egentlig egensmag. F√łrst ved grillering og stegning udvikler de en typisk aroma. De skal have kraftige krydderier, bedst citronsaft og hvidl√łg, men ogs√• l√łg, peber, estragon, basilikum, merian, kanel og soyasauce.
 
Avocado
Persea americana

Historie.
Avocadofrugten er pr definition et p√¶reformet b√¶r med et enkelt stort kugleformet fr√ł. Frugten har ved modenhed en sm√łragtig konsistens og en let n√łddeagtig smag.Avocadotr√¶et er et stedsegr√łnt tr√¶ med meget store √¶gformede blade. DE sm√• duftende gulgr√łnne blomster sidder i mangblomstrede toppe n√¶r grenspidserne. Tr√¶et stammer fra Mellem- og Sydamerika, og ordet "avocado" er aztekisk sprog, og betyder "testikeltr√¶". Avocadofrugter sidder parvis p√• tr√¶erne, og frugterne kan godt minde om testikler. Fordi frugten er sammenlignet med testikler, har avocado v√¶ret forbundet med elskov. Ved at servere avocado for manden, fik man et bedre sexliv. I USA kalder man ogs√• avocado for "alligatorp√¶re", fordi skindet p√• visse sorter er nubret som en alligators skind.

Beskrivelse .
Frugten kan variere meget i form, fra blommefacon til p√¶re- eller agurkeform. Farven kan skifte fra gulgr√łn til violet. Frugtk√łdet er gullighvidt ved modenhed, og da er konsistensen af frugtk√łdet sm√łrlignende og er af indianere blevet kaldt for skovens sm√łr. I frugtens midte sidder (fr√łet)kernen, der kan l√łsnes let af frugten og som man kan l√¶gge i en urtepotte med jord og dyrke frem. I dag importeres de fleste avocadofrugter fra Israel, og takket v√¶re deres store interesse for frugten de sidste 50 √•r, er den ogs√• blevet mere kendt som spisefrugt herhjemme. Avocado tilh√łrer laurb√¶rfamilien, og tr√¶et skal v√¶re 7 √•r gammelt f√łr det b√¶rer frugter. En avocadofrugt har et us√¶dvanligt h√łjt fedtindhold p√• 30 %, men det er sundere fedtstoffer end dem vi f√•r i k√łd da avocadofrugtens fedtstoffer udg√łres af en letford√łjelig olie, rig p√• polyum√¶ttede fedtsyrer der neds√¶tter blodets kolesterolindhold. Frugten anbefales derfor gerne i di√¶t ved kredsl√łbssygdomme. Frugten indeholder desuden 11 vitaminer, bl.a. B1- og B2-vitamin, og 14 mineraler, hvoraf kalcium og jern er mest forekommende. Frugten kan veje mellem 150 til 800 g, og i handelen er det som regel frugter p√• ca 400 g. Avocadofrugten f√•s hele √•ret, da den importeres fra flere steder i verden. Der siges at v√¶re over 400 forskellige slags avocado og de tungeste vejer over 1 kg.

Hvordan bruges den:
Man spiser som regel avocadofrugten i r√• stand, da frugten bliver ubehagelig bitter ved kogning. Frugten halveres og serveres oftest med lidt citronsaft over eller den halverede frugt bruges som forret med f.eks. en skaldyrblanding i hulrummet, hvor den store avocadosten l√•. Avocadodip bruges som tilbeh√łr til r√• gr√łntsager og kan bl.a. moses med cremefraiche eller fl√łde. En kold sommersuppe med avocado og h√łnsebouillon er ogs√• popul√¶r.Foruden at v√¶re en dejlig r√•vare i daglig mad bruges frugten ogs√• til presning af olie.,der bla anvendes i kosmetikindustrien.
 
A la américaine
Skaldyr og fisk, som oftest hummer, serveret i en sauce som bl.a. er flamberet i cognac og tilsat fiskefond, hvidvin, krydderurter og tomatpuré.
 
A la bordelaise
Retter tilberedt med r√łdvin, skalottel√łg og oksemarv.
 
 
Side [1   2   3 4 5 6 7 8 9 ]
 
Til køkken ordbog