Akaciehonning
Bihonning, overvejende af nektar fra blomsterne af australske akacie. Der dyrkes nærtstående arter i Sydeuropa. Honningen er tyktflydende lys gullig. Anvendes i bagværk, konfekt, madretter og desserter.
 
Ananas
Sæson: Hele året. Ananas stammer fra Brasilien, men dyrkes i dag overalt i tropiske egne.
Danmark importerer især fra Afrika og Mellemamerika. Den dekorative koglelignende frugt har en meget karakteristisk og frisk, sød, lidt syrlig smag. Ananas fås frisk eller som konserves, men egner sig ikke til frysning. Frugten indeholder et enzym, som ødelægger virkningen af husblas og må derfor koges, hvis den skal bruges til fromage eller lignende.
Ananas bør opbevares svalt, men ikke i køleskab.
 
Appelsin
Citrus sinesis. Forestil dig at man ikke kendte appelsiner, og tænk på hvor mange produkter vi måtte undvære; appelsin juice, appelsinmarmelade, appelsinsodavand osv. Af alle citrusfrugter er appelsinen den, der har størst økonomisk betydning og i mange af sydens lande er den en vigtig eksportartikel Appelsintræet stammer fra det sydlige Kina, og deraf kommer det botaniske navn sinensis der betyder "fra Kina".. Det danske navn appelsin kommer af det tyske ord "apfelsine" der er udledt af ordet "Sina-apfel" der skulle betyde "æblet fra Kina". Det blev først taget i dyrkning i Sydeuropa i middelalderen, i året 1553, hvor hertug Antoine af Bourbon vovede de første dyrkningsforsøg på sine sydfranske godser. Han havde held med dyrkningen, og snart blev det populært blandt fyrster at have et mindre orangeri. Dengang regnede man dog ikke frugten for noget særligt, fordi de fleste frugter var meget syrlige og bitre. Det var først i 1700 tallet at de første appelsinplantager blev anlagt. Et appelsintræ bliver 4 til 8 meter høj og kan opnå en alder af 100 år. Træet får mørkegrønne, blanke blade og store hvide velduftende blomster. Træerne er ofte stærkt tornede. I middelhavsområdet blomstrer træerne om foråret og bærer frugt om vinteren. I dag importeres appelsiner fra Californien, Nordafrika, Italien, Spanien, Grækenland og Tyrkiet. Frugterne kan være længe undervejs, og derfor plukkes de ofte før de er modne på træerne, hvilket får indflydelse på smagen. Den bliver mere syrlig, mindre sød og aromatisk. For at frugten skal kunne holde sig under den lange transport, og undgå svamp og andre sygdomsangreb, sprøjtes de ofte med stoffet diphenyl, et svampemiddel som præparerer skrællen mod mug og dette gør at det ikke er tilrådeligt at anvende skrællen i husholdningen. Store mængder af citrusfrugtskaller bør ikke kastes på komposten, da svampemidlet kan stoppe omsætningen i komposten. Vi kan købe usprøjtede citrusfrugter i dag, for af skrællen kan man lave dejlig marmelade, og i mindre målestok går det også an at anvende skrællen fra sprøjtet frugt. Hvis man vil gardere sig, kan man vaske frugterne i sulfovand, idet sulfoen kan fjerne noget af stoffet diphenyl. Statens husholdningsråd har lavet forsøg med appelsiner sprøjtet med diphenyl, og påvist at svampemidlet vandrer ind i det hvide lag på appelsinen når den opbevares ved stuetemperatur. De anbefaler derfor at man holder frugten i køleskabet, til man skal bruge den. Man skal vaske sine hænder godt efter at have skrællet frugten, da diphenylen ellers sætter sig på fingrene p.g.a. appelsinsaften. Appelsiner er saftige og C-vitaminrige frugter der er et godt kosttilskud om vinteren. Frugten spises af mange som mellemmåltid og den er almindelig ingrediens i frugtsalater og som pynt på kager og smørrebrødet, i punch og meget mere. Der menes at eksistere over 400 appelsinsorter, men af disse er kun 30 af økonomisk betydning. Der skelnes gerne mellem lyse appelsiner og blodappelsiner, de lyse blev tidligere kaldt for "Jaffa appelsiner" og er de mest dyrkede. Blodappelsiner har rødligstribet frugtkød. Appelsiner indeholder 5 forskellige frugtsyrer og 3 forskellige slags frugtsukker, der er 14 forskellige vitaminer og især C-vitamin. Flere mineralstoffer, og deriblandt et pænt indhold af fosfor. Appelsiner kan gemmes i køleskabet og aldrig sammen med æbler hvis indhold af ætylen kan fremskynde råd i appelsinen.

Appelsinris

3 appelsiner
4 dl kogte løse ris (evt. en rest grødris)
4 dl flødeskum
1 spsk. kokosmel
1 dl appelsinsaft
evt. en spsk. florsukker
2 spsk. hakkede mandler

Appelsinerne skæres i små tern og blandes med de kogte ris, flødeskum, kokosmel, appelsinsaft, evt. florsukker og hakkede mandler.
 
Appelsinsaft
Den friskpressede saft af søde citrusfrugter kaldes for appelsinsaft. Man kan selv presse saften fra modne appelsiner eller købe forskellige varemærker med appelsinsaft (juice). Der er stor smagsforskel. Saften indeholder bl.a. C-vitamin.
 
Appelsinskal
Tørret og findelt appelsinskal kan købes i handelen, og anvendes især som krydderi på kryddersnaps, men appelsinskal kan også udblødes og bruges i bagværk eller til fremstilling af marmelade. Prøv også at blande tørret appelsinskal i en teblanding. Den tørrede skal bør være økologisk dyrket.
 
Asparges
Asparges - delikat og sundt

Hvid, grøn eller violet, fra slutningen af april til d. 24 juni (Sankt Hans) er asparges den absolutte førende grøntsag. Dens aromatiske smag og dens meget værdifulde næringsstoffer gør den til en grøntsag for både krop og sjæl.
Navnet kommer af det græske ord, Asparagos, der betyder ungt skud.
Asparges tilhører konvalfamilien og er en gammel kulturplante, der menes at have vokset vildt på saltstepperne i Østeuropa. Planten omfatter 20 arter og hver enkelt plante kan blive meget gammel.
En gammel aspargesplante på 150 år kan stadig give et godt udbytte.
Byen Ravenna i Italien er kendt for sine asparges. I Nordafrika har dyrkningen været i så stor målestok, at befolkningen har kunnet tørre og salte asparges og spise den året rundt. I England er den kendt fra ca 1570, hvor den er en almindelig dyrket grønsag.
Asparges omtales først i danske havebøger omkring det 17. årh. og dyrkningen intensiveres på Amager i 1700-tallet, idet »Københavnernes livret er asparges med æggekage«. Bønderne på Samsø, som førhen var Danmarks hovedleverandører af asparges, havde så stor en produktion, at de osse kunne konservere grønsagen og bruge den hele året. Førhen var henkogte asparges en rigmandsspise, men idag kan man få den til rimelige priser. Den aspargestype, som har vundet størst udbredelse herhjemme, kaldes Dansk kæmpe.
Det er de friske forårsskud man høster, når de er 15-25 cm lange. Ved at lave en jordvold omkring roden, fås hvide eller violette skud. Grønne asparges er de skud, som vokser over jorden og får lys.
Hanplanten giver det største udbytte og kan på en nat vokse 5-7 cm, så man må rubbe neglene i høsttiden, idet høsten kun kan foregå ved håndkraft. Hunplanterne bærer om efteråret røde bær, der kan syltes og anvendes som kapers.

Grønne asparges er meget smagfulde og skal ikke skrælles, de har det største næringsindhold og bliver da også mere og mere populære.

I naturmedicinen har planten været brugt mod blærebetændelse, til lindring af bistik og har haft betydning som hjertemedicin. Man har opbevaret rodskuddene efter tørring og drukket et afkog af dem.
Asparges er vanddrivende og har været anbefalet som elskovsmiddel.

Den hvide asparges har stor bevågenhed, men gennem de sidste år er den grønne, lidt kraftigere art også tiltrådt på vores torvemarkeder og i butikkerne. Den violette ses endnu ikke så ofte i handlen og bliver ej heller dyrket så mange steder. Den bliver hovedsagelig importeret fra Frankrig eller Spanien. Farven siger dog intet om kvaliteten på asparges, men handler udelukkende om forskellige arter. Asparges består af 93-95% vand, meget lidt fedt og kulhydrater. Derimod indeholder de mange livsvigtige vitaminer, mineraler og sporeelementer. Dens helbredsvirkende kraft var allerede kendt af de gamle grækere og romere. Nutidens forskning har bekræftet at asparges forstærker immunsystemet og virker styrkende på hjerte- og kredsløbs sygdomme. På grund af dens meget lave kalorie indhold egner den sig fortrinligt til en forårskur.

Indkøb og opbevaring

For at undgå en senere skuffelse bør du allerede ved dit indkøb sikre dig den bedste kvalitet. Når du trykker let på dem må du gerne kunne høre en let knagen, samtidig kommer der en behagelig duft fra dem. Indskrumpede og syrligt duftende asparges er et dårligt kvalitetstegn.
Asparges smager bedst i frisk tilstand, herom hersker ingen tvivl. Det er dog muligt at gøre stykke klæde vådt og vikle det omkring. Dette kan holder asparges længere frisk i køleskabet og bedre bevare deres sprødhed. Ved længere tids opbevaring, forsvinder dog ikke kun aroma, men også dens vigtige vitaminer forsvinder. For de som ønsker at spise asparges hele året rundt, kan frysning anbefales. Inden frysning skylles og skrælles de hvide asparges. De grønne skal kun skylles. Ved optøning skal asparges direkte fra fryser i gryde, eller de bliver bløde og slatne i konsistens og udseende.

Tilberedning

Da man ikke skræller hovederne på asparges, må asparges skylles for at fjerne sand og jord. Man sætter aspargesskrælleren lige under aspargeshovedet og skræller ned til roden (hvide). Ved grønne asparges skrælles kun den nederste trediedel i de tilfælde hvor den godt kan være grov i konsistens. Er rodende hård, knækkes eller skæres denne af i leddet. Herefter binder man 8-10 asparges sammen med lidt bomuldssnor og denne koges i gryde. Kogetiden afhænger af tykkelsen på de enkelte asparges. Ved hvide asparges er kogetiden 8-15 minutter. Ved grønne asparges 8-10 min. Skal asparges ikke bruges lige med det samme kommes de i isvand for straks at blive afkølet og stoppe kogeprocessen.
 
Aubergine
Auberginer hører ligesom kartoffel, tomat og peberfrugt til natskyggefamilien. Den kan købes i forretningerne hele året, men det er de udenlandske. De dansk dyrkede kan købes fra august til november.

Den stammer fra Indien eller Kina, hvor man endnu kan finde den i vild form. Det antages, at den er indført til Sydeuropa i 700-tallet. I Danmark har den været kendt i mange år, men det er først inden for de sidste ti år, den er blevet udbredt i den danske husholdning.

Planten er en et-årig kraftig plante, der ofte er tornet, og den kan i væksthus blive flere meter lang mod normalt ca. 1,5 m på friland. Frugterne udvikles, uden at der behøves en befrugtning, og de kan høstes på et hvilket som helst tidspunkt inden modning. Bliver auberginer modne, bliver frugtkødet sejt og kedeligt. Frugterne findes i et utal af forskellige former lige fra runde til langovale, og mange forskellige farver, hvide, røde, gule, blå, violette og næsten sorte. Det er de langovale i den mørkviolette farve, der er den mest almindelige.

Den dyrkes erhvervsmæssigt kun lidt i Danmark, men ses ofte i havedrivhuse. Den importeres fra især Holland, Spanien, Israel, Rumænien, Italien og Kenya.

Anvendelse:

Auberginer er, som sikkert mange ved, en vigtig ingrediens i den græske specialitet "moussaka". Alene har auberginer en neutral og lidt bitter smag. De er derfor mest velegnede sammen med andre grønsager i ovnretter, postejer eller sammenkogte retter, f.eks. sammen med tomat og hvidløg.. De har ikke nogen egentlig egensmag. Først ved grillering og stegning udvikler de en typisk aroma. De skal have kraftige krydderier, bedst citronsaft og hvidløg, men også løg, peber, estragon, basilikum, merian, kanel og soyasauce.
 
Avocado
Persea americana

Historie.
Avocadofrugten er pr definition et pæreformet bær med et enkelt stort kugleformet frø. Frugten har ved modenhed en smøragtig konsistens og en let nøddeagtig smag.Avocadotræet er et stedsegrønt træ med meget store ægformede blade. DE små duftende gulgrønne blomster sidder i mangblomstrede toppe nær grenspidserne. Træet stammer fra Mellem- og Sydamerika, og ordet "avocado" er aztekisk sprog, og betyder "testikeltræ". Avocadofrugter sidder parvis på træerne, og frugterne kan godt minde om testikler. Fordi frugten er sammenlignet med testikler, har avocado været forbundet med elskov. Ved at servere avocado for manden, fik man et bedre sexliv. I USA kalder man også avocado for "alligatorpære", fordi skindet på visse sorter er nubret som en alligators skind.

Beskrivelse .
Frugten kan variere meget i form, fra blommefacon til pære- eller agurkeform. Farven kan skifte fra gulgrøn til violet. Frugtkødet er gullighvidt ved modenhed, og da er konsistensen af frugtkødet smørlignende og er af indianere blevet kaldt for skovens smør. I frugtens midte sidder (frøet)kernen, der kan løsnes let af frugten og som man kan lægge i en urtepotte med jord og dyrke frem. I dag importeres de fleste avocadofrugter fra Israel, og takket være deres store interesse for frugten de sidste 50 år, er den også blevet mere kendt som spisefrugt herhjemme. Avocado tilhører laurbærfamilien, og træet skal være 7 år gammelt før det bærer frugter. En avocadofrugt har et usædvanligt højt fedtindhold på 30 %, men det er sundere fedtstoffer end dem vi får i kød da avocadofrugtens fedtstoffer udgøres af en letfordøjelig olie, rig på polyumættede fedtsyrer der nedsætter blodets kolesterolindhold. Frugten anbefales derfor gerne i diæt ved kredsløbssygdomme. Frugten indeholder desuden 11 vitaminer, bl.a. B1- og B2-vitamin, og 14 mineraler, hvoraf kalcium og jern er mest forekommende. Frugten kan veje mellem 150 til 800 g, og i handelen er det som regel frugter på ca 400 g. Avocadofrugten fås hele året, da den importeres fra flere steder i verden. Der siges at være over 400 forskellige slags avocado og de tungeste vejer over 1 kg.

Hvordan bruges den:
Man spiser som regel avocadofrugten i rå stand, da frugten bliver ubehagelig bitter ved kogning. Frugten halveres og serveres oftest med lidt citronsaft over eller den halverede frugt bruges som forret med f.eks. en skaldyrblanding i hulrummet, hvor den store avocadosten lå. Avocadodip bruges som tilbehør til rå grøntsager og kan bl.a. moses med cremefraiche eller fløde. En kold sommersuppe med avocado og hønsebouillon er også populær.Foruden at være en dejlig råvare i daglig mad bruges frugten også til presning af olie.,der bla anvendes i kosmetikindustrien.
 
A la américaine
Skaldyr og fisk, som oftest hummer, serveret i en sauce som bl.a. er flamberet i cognac og tilsat fiskefond, hvidvin, krydderurter og tomatpuré.
 
A la bordelaise
Retter tilberedt med rødvin, skalotteløg og oksemarv.
 
 
Side [1   2   3 4 5 6 7 8 9 ]
 
Til køkken ordbog