Persillerod Petroselinum var radicosum.

Kulturhistorie.
Krydderurten persille, der bl.a. bruges som det grønne drys på maden kender vi alle, men persilleroden er knap så anvendt i den danske husholdning. Det hænder at man finder den på torvet eller solgt i bundter med andre grøntsager til en suppevisk. For de mange haveejere, der er heldige at have et stykke jord at råde over er rodpersillen værd at sætte plads af til. Den yder masser af grøn bladtop som kan anvendes på samme vis som kruspersillen og nærmest ligner glatbladet persille i udseende. Men vi får mere for pengene, for vi kan grave roden op og spise den i vintermånederne, hvor den er et forfriskende indslag i supper, ovnretter eller i den daglige råkost. Persillerod menes at være en forædling af krydderurten persille. Planten stammer fra middelhavslandene. I oldtiden blev den brugt som lægemiddel og det var mest bladtoppen der brugtes i madlavningen. Den blev indført i England år l548 og har været dyrket i Tyskland på samme tid. Roden ligner meget pastinak og de bliver ustandseligt forvekslet. Men uden bladtop er det alligevel muligt at kende forskel på dem idet pastinak bladtopbunden buler udad og persillerods bladtopbund buler indad. Roden er hårdfør og planten kan stå ude i jorden vinteren igennem. Graver man roden op fjernes bladtoppen og kun rødderne kommes i sand og kan gemmes for vinteren. Bladtoppen kasseres ikke, men finthakkes og fryses ned eller den tørres og pulveriseres for derefter at kommes på glas eller pose. Persilleroden menes at være af ældre dato end krus- og glatbladet persille. Dens navnet har den fået fordi den ligner sellerien meget, og fordi den voksede på klipperne ved kilderne i Grækenland, så derfor kaldte grækerne planten for petrus som betyder “”klippe”” og selinon fra det græske navn på selleri, og det blev af den romerske skriver Plinius omskrevet til ordet petroselinum, som i dag er blevet til persille. I Rusland dukker ordet endda op som pigenavnet Petruska. Fra Grækenland menes planten at have bredt sig til Italien og derfra op gennem Europa. I 1548 omtales planten i England og Tyskland, hvor der står at den bruges som krydderi i maden. I Danmark er den derimod ikke blevet kendt til andet end suppevisk. Det er en skam at den ikke er blevet ligeså populær som guleroden, for så havde den været billigere i handelen.

Anvendelse.
Efter min mening er persillerod den friskeste grønsag i smagen i den kolde vintertid. Jeg ynder at skære den papirtyndt og spise den rå kun med et stænk citron eller flødemarinade over. Persillerod bør tages op nu hvis man har den i haven da den ikke tåler frost. Rødderne graves op, toppen tages af og så lægges rødderne i fugtigt sand, hvor de kan gemmes sammen med pastinak, gulerødder, rødbeder, ræddiker m.m. Har man lyst til at sikre sig grøn persille for de kommende vintermåneder, graves kruspersille og glatbladet persille op i blokke som graves ned i et hjørne af drivhuset eller sættes i potter i vindueskarmen. Disse planter vil få det lunere her og vil måske kunne give mere grønt til vintermaden. En rod skal man undertiden “”halvdyr””, så det kan godt betale sig at dyrke den i køkkenhaven. Persillerod er dejlig at variere vintermaden med. Den har en frisk smag og er dejlig at skive og servere i salat, gerne med jordskokker og frisk hakket persilleblad. Persillerod er god at koge med fløde og servere som mos og i suppen giver den også dejlig smag.

Persillerodssalat.

2 persillerødder
2 spsk. citronsaft
2 spsk. finthakket persillerodstop
3 spsk. fløde.

Persillerødderne renses og skæres i papirstynde skiver. De øvrige dele rystes sammen og kommes over de snittede roddele. Lad salaten stå og trække før servering. Serveres til frikadeller – og stuvede kartofler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *