Rødtungen regnes af nogle for den fornemste repræsentant for rødspættefamilien. Belgierne salter og tørrer den og kalder specialiteten “”Schotse schol”” (skotsk tunge). Rødtungen er en populær spise i Danmark. Ofte reklameres med søtunge hos fiskehandleren, hvor det så i realiteten er rødtunge. De er for det første slet ikke i samme familie og for det andet meget forskellige i smag og konsistens.
Rødtungens skind er glat og marmoreret i rødbrune nuancer. Den er karakteristisk med såvel sit lille hoved som sin lille mund, og desuden mangler den gatpiggen.
Det er en virkelig velsmagende fladfisk med hvidt, sødligt kød.
Rødtungen lever på stenet bund fra et par meter til 250 meters dybde, således at de unge fisk lever på lave dybder.
Rødtungen lever hovedsagelig af børsteorme og i mindre udstrækning af rejer, snegle og muslinger.
Hunnen bliver større end hannen og er kønsmoden i 3 til 4 års alderen. Den gyder fra april til oktober på 40 til 100 meters dybde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *