Rokke

Skaden og sømrokken er to væsentlige medlemmer af rokkefamilien. Karakteristisk for fiskene i rokkefamilien er den flade, næsten rhombeformede krop, det spidse mundparti og den lange tynde hale. Mund og gællespalter sidder på undersiden, som er grålig og glat. Oversiden er tornet i gråbrune farver. Rokker skal behandles med omhu. Halen skal straks efter fangsten skæres af for at undgå udvikling af ammoniaklugt, som ellers forekommer allerede få timer efter fangst.
Hos den unge skade sidder oversidens torne omkring øjnene og i en enkelt række på halen. Bundfarven skifter alt efter opholdssted mellem forskellige brunlige nuancer.
Den ældre skade taber tornene om øjnene og har to rækker torne på hver side af halen. Det er skadens store brystfinner, som spises. De kan smagsmæssigt minde om krebs og hummer.
Sømrokken kan kendes på de uregelmæssige torne, der sidder placeret på oversiden. De kan ligne søm, deraf navnet sømrokke. Sømrokken er den mest talrige art blandt rokkerne. Kun det populære kød fra sømrokkens vinger spises, specielt i det franske køkken.
Skaden går på blandet bund i dybder mellem 100 og 600 meter. De største eksemplarer går dybest.
Sømrokkens levested er dyndbund ned til ca. 250 meter.
Rokkerne lever af andre fisk, rejer og forskellige krabbearter.
Rokkernes æg befrugtes i hunnen og modnes gennem flere måneder i livmoderen, før de gydes som store pudeformede ægkapsler. Disse ægkapsler ses ofte skyllet op på stranden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *