Kategori Arkiver: Slankekur

Hjælper 6 om dagen ?

En gennemgang af undersøgelser publiceret siden den første rapport om mængdeanbefalingen for frugt og grøntsager i Danmark i 1998 viser, at der er grund til fortsat at anbefale en daglig indtagelse pĺ 600 g eller mere. Der er desuden styrket belćg for, at en indtagelse større end de 600 g giver en řget effekt.

Det konkluderes i en rapport fra Fødevaredirektoratet \\”Frugt, grønt og helbred – Opdatering af vidensgrundlaget\\”, som blev præsenteret af Lars Ovesen ved konferencen \\”Kan vi spise os til sundhed\\” tirsdag den 19. november 2002, arrangeret af kampagnesamarbejdet 6 om dagen. Se rapporten her http://www.fdir.dk/vis.cgi?Frugt_groent_2002

\\”Vi har en forpligtelse til at sikre, at der er faglig dokumentation for de anbefalinger, vi giver befolkningen om, hvad de bør spise. Og siden 1998 er der kommet resultater fra flere store undersøgelser. Derfor nedsatte vi en gruppe af bĺde eksterne og interne folk fra Fødevaredirektoratet, sĺ der var ekspertise inden for kræft, hjertekar-, sukkersyge- og fedmeomrĺdet samt inden for indholdsstoffer og indtagelsen af frugt og grøntsager\\”, siger Lars Ovesen, afdelingsforstander i Fødevaredirektoratet.

I rapporten \\”Frugt og grøntsager anbefalinger for indtagelse\\” fra 1998 ( http://www.fdir.dk/vis.cgi?frugt_gronsager ) var det isćr undersøgelser om kræft og en hřj indtagelse af frugt og grønt, der dannede grundlag for anbefalingen. De nyere undersøgelser viser, at mens sammenhængen mellem indtagelsen af frugt og grøntsager og risiko for hjerte-karsygdom er blevet bestyrket, har man for flere kræftformer ikke kunnet genfinde en sĺ stlrk beskyttende effekt af en kost med et højt indhold af frugt og grøntsager, som tidligere undersøgelser tydede pĺ.

Den formodede reduktion i sygdomsrisiko pĺ 15-30 pct., som blev anslået i rapporten fra 1998, er blevet styrket, hvad angĺr hjerte-karsygdommene. Der er sĺledes et ret solidt belćg for, at for hver portion (omtrent svarende til 100 g) indtagelsen af frugt og grønt øges, nedsættes risikoen for hjertekarsygdom med 4-10 pct.

I rapporten fra 1998 blev det anbefalet, at den daglige indtagelse for de 4- til 10-ĺrige var 25 pct. lavere end anbefalingen til voksne. Den mindre mængde var begrundet i et lavere energibehov og derfor en mindre indtagelse af mad og drikke i det hele taget. En nærmere vurdering af indtagelsen i forhold til energibehovet hos 4- til 10-ĺrige resulterer i en anbefaling for denne aldersgruppe inden for intervallet 300-500 g pr. dag, fordi der er stor variation i energibehovet.

Undersřgelserne giver ikke belæg for i relation til forebyggelse af kræft og hjerte-karsygdom at fremhćve enkelte frugter (eller frugtgrupper) eller enkelte grøntsager (eller grøntsagsgrupper) frem for andre. Derimod har nogle undersøgelser fundet sammenhæng mellem hřj indtagelse af lutein og nedsat risiko for cataract (grĺ stćr). Lutein findes isćr i grønne grøntsager som fx spinat, broccoli og grønkål. En endelig konklusion mĺ dog afvente samstemmende resultater fra andre undersøgelser. Der findes ikke sikre holdepunkter for, at specifikke planteindholdsstoffer i øvrigt har en sygdomsforebyggende effekt.

En høj indtagelse af frugt og grøntsager har sin naturlige plads i en kost, som sammen med andre livsstilsændringer, kan nedsætte risikoen for vægtstigning, fedme og udvikling af sukkersyge type 2. Siden rapporten fra 1998 har interventionsundersøgelser vist, at ændringer i kostsammensætningen, der bl.a. indebćrer en řget indtagelse af frugt og grøntsager og et vægttab, kan nedsætte risikoen for udvikling af diabetes hos personer med hřj risiko.

Hvad angĺr visse andre sygdomme som fx demens, kronisk obstruktiv lungesygdom samt dissemineret sklerose er der ikke tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser til at pĺvise en sammenhæng med indtagelse af frugt og grønt.

Det fremgår også af den nye rapport, at danskerne til en vis grad har taget anbefalingen til sig. Det forpligter yderligere til at have dokumentationen i orden. Data opgjort fra det første indsamlingsĺr i den landsdækkende kostundersøgelse 2000-2002 viser, at den gennemsnitlige indtagelse af frugt og grønt er řget markant med ca. 100 g blandt voksne, og det tyder pĺ at det ikke kun er personer, der i forvejen spiser meget frugt og grønt, der har řget indtagelsen yderligere, men at der er tale om en generel forøgelse i befolkningen.

Også børnene spiser mere frugt og grønt, om end stigningen ikke er helt så stor. Det beskrives i rapporten og i et oplćg pĺ konferencen holdt af Sisse Fagt, bromatolog i Fødevaredirektoratet. Oplægget \\”Hvad spiser børn\\”, beskriver hvordan vanerne har udviklet sig bĺde godt og dårligt. Til de gode sider hřrer, at indtaget af fedt er faldet, indtaget af frugt og grønt er steget, indtaget af vand er steget, og måltiderne er ikke erstattet af smĺspisning, men indtaget af slik og sodavand er steget, hvilket resulterer i at mange børn spiser alt for meget sukker. Oplægget kan ses pĺ http://www.altomkost.dk under Presse/Nyheder.

Valg af levnedsmidler i en diæt

Under en energireduceret diæt reduceres mængden af fedt, og kosten skal indeholde store mængder af groft brød og grove grønsager. En god tommelfingerregel, når tallerkenen fyldes med mad er: Den ene halvdel af tallerkenen fyldes med grønsager, og den anden halvdel deles mellem kartofler / ris / pasta / brød og kød, således at kartofler fylder mere end kød.

BRØD, MEL OG GRYN
Fortrinsvis rudbrød og andet groft brød. Kiks indeholder ofte meget fedt og bør begrænses.

GRØNSAGER
Mere end i Normalkost. Gerne grønsager i hvert måltid. Begrænset mængde oliven og avocado på grund af højt fedtindhold.

FRUGT
1 – 2 stykker frugt dagligt.

MÆLK OG OST
Fedtfattige produkter bør foretrækkes, for eksempel letmælk, skummetmælk, kærnemælk, ylette og letmælksyoughurt samt mager ost, kvark og hytteost.

KØD, INDMAD, FISK OG ÆG
Magre kødprodukter bør foretrækkes, som f.eks. hakket kød med max 10% fedt. Fedtkanten skæres af kødet efter tilberedningen. Skindet kan fjernes fra fjerkræ på grund af det underliggende fedtlag.

FEDTSTOFFER
Mængden af fedtstof skal reduceres. Benyttes pander og gryder med \”slip let\” overflade, kan fedtstof undlades. Maden kan med fordel tilberedes ved kogning og ovnstegning. På brød kan fedtstoffet skrabes eller helt undværes.

SUKKER, SLIK OG KAGER
Stærkt begrænset mængde. Af slik bør foretrækkes bolcher, vingummi og lakrids fremfor kager og chokolade, som er meget fedtholdige. Vælg sukkerfri sodavand og saft.

Kål – forbered dig på vinterens mørke tider

Allerede nu ligger der en tyk skumring af efterår over os og blæsten rusker i os. Det er derfor, at det er nu vi skal komme ud af starthullerne og samle en helt masse lækre opskrifter på de kedelige kålsorter vi let passere, hver gang vi er på besøg i supermarkedet. Man kan næsten høre på ordet ”kål”, hvor kedeligt det lyder og hvor lidt vi får lyst til at sætte tænderne i disse, men det behøver nu ikke være så kedeligt. I dag er det meget moderne med det nordiske køkken og her sprudler det med lækre kålopskrifter. Nu er sæsonen endelig kommet, til at dele disse gode og meget sunde opskrifter. Kål er nemlig blandt de grove grøntsager, som betyder at de indeholder utroligt mange fibre. Kål mætter derfor godt og indeholder derudover også rigtig mange gode vitaminer.

Mange mennesker som er på slankekur har allerede fået øjnene op for kålsorterne. De har nemlig fundet ud af, at disse fibre svulmer op i deres mave og giver en god mæthedsfornemmelse, som gør at de ikke får lyst til mere mad lige foreløbig. Derudover dækker kålen også en hel rækker vitaminer, som vi har brug for, for at komme igennem vinteren. Kål indeholder nemlig både C- og D-vitaminer, som er dem vi får masser af i sommerperioden.

For at få mest muligt ud af kålen, uanset hvilken sort, så er det en god idé at skære den i strimler, da du bedst udvinder de stoffer deri, som er de sunde. Tyg også kålen rigtig godt, da de enzymer, som findes i vores spyt har en positiv effekt på hvordan vi udnytter de sunde nærringsstoffer.

Luft i maven – det er nu ganske rigtigt, men hvis man jævnligt indtager kål, så vender maven sig til det, og bliver derfor ikke ved med at producerer alt den luft. Indtil din mave har vænnet sig til den sunde kål, så kan du blanchere den og fryse den ned et par dage før du spiser den. Det skulle hæmme gasproduktionen. Bønneurt kan også spises sammen med kål, det fremmer fordøjelsen og dæmper kållugten. Husk i øvrigt at tygge hver en bid godt igennem, da det lettere kommer igennem fordøjelsessystemet på denne måde.

Der findes mange forskellige kål. Kål siges at forebygge hjertekarsygdomme, mindske risikoen for diabetes og forebygger kræft. Om det er rigtigt er jeg ikke klar over, men uanset hvad, så er kål sundt og godt for kroppen.

Savojkål
Denne kål indeholder utroligt få kalorier og ringtig mange kostfibre. Disse to ting er en rigtig god kombination, hvis man søger en kål til en slankekur. Hvis man er på slankekur, så ved man godt, at kalorier, det er dem man helst ikke må få ret mange af og kostfibre er dem, som lægger en rigtig god bund og giver en utrolig mæthedsfornemmelse. Derudover indeholder Savojkål en helt masse C-vitaminer og betacaroten, som styrker immunforsvaret. Savojkålen smager bedst, hvis man damper bladende let og bruger dem som indpakning til eksempelvis fisk i ovnen. Det inderste i Savojkålhovedet smager super godt i råkostsalat.

Rødkål
Denne kålsort siges at forebygge mod brystkræft, muligvis kan dette have noget at gøre med sit høje indhold af bitterstof – glucosinolat. En undersøgelse har nemlig vist, at kvinder, som indtager meget rødkål har 50 % nedsat risiko for at få brystkræft i forhold til kvinder, som slet ikke spiser rødkål. Det skulle efter sigende være de plantestoffer, der opstår, når kålen nedbrydes, som hindrer kræftcellerne i at dele sig. Rå rødkål smager rigtig lækkert i en råkost salat, sammen med appelsiner, rosiner og lækre kerne. 

Rosenkål
Mange mennesker frygter Rosenkål. Det er på grund af den bitre smag, at frygten har spredt sig. Hvis rosenkål tilberedes for meget får den en prut-agtig lugt, som også skræmmer folk væk. Det er altså ikke sjovt at hedde rosenkål! Men kålen er meget sund og af samme årsag som rødkålen hæmmer den kræftceller i at brede sig. Ligeledes skulle rosenkål kunne bremse betændelsestilstand i led og sener. Hvis rosenkål bliver tilberedt rigtigt, så lugter de hverken dårligt eller smager grimt. De smager dejligt til diverse kødretter. Man kan også hælde kogende vand over dem og efterfølgende dampe dem, køle dem af og snitte dem til fine strimler, hvorefter du bruger dem i en råkost. Rosenkål er også rigtig lækre med revet parmesan over i et ildfast fad i ovnen.

Grønkål
Jeg tror grønkål er den sundeste kål man kan spise. Bitterstofferne i grønkålen har vist sig at kunne sænke usundt fedt i blodet. Denne kål er også utrolig fiberholdig, hvilke også vil gavne dit hjerte. Det har vist sig at grønkål også er utrolig godt imod kræft i tarmen. Ca. 100 g grønkål dækker hele 20 %, af dit dagsbehov for knogle styrkende kalk.
Grønkål kan godt være for bitter for de fleste mennesker. Man kan komme en smule i sin smoothie eller blot spise den med søde frugter. D-vitaminer fremmer udnyttelsen af kalken heri, derfor er det særlig godt at spise fed fisk hertil.

Spidskål
Hvis du aldrig har spist særlig meget kål, så er det helt klart her du skal starte. Denne kål minder utroligt meget om hvidkål og er derfor meget mild i smagen. På grund af den milde smag indeholder de derfor heller ikke helt så mange sunde stoffer som de kåltyper der har en kraftig bitter smag. Spidskål er stadig meget sund og 100 g spidskål dækker hele dit daglige behov for C-vitaminer. På grund af den milde smag, så kan du nemt spise spidskålen rå, snittet i strimler som råkost. Denne kålsort smager også rigtig lækker sammen med avocado og smøreost.

Hvidkål
Denne sort kender vi alle. Det er den kål der er mest kendt, i hvert fald blandt børn. Hvis ikke det er smagen der er lækker, så er det den lyd det siger, når vi bider i den. Hvidkål indeholder også mange sunde bitterstoffer, som kan hjælpe imod kræft og hjertekarsygdomme. Hvidkålen indeholder også et højt indhold af kostfibre og et lavt indhold af kalorier og er derfor en god ingrediens til slankemad. Hvidkål indeholder mange C-vitaminer. Mange kender hvidkålen fra stuvning med en god slat fløde. Den kan også være rigtig lækker rå og som snack.

Blomkål
Udover alle de sunde plantestoffer indeholder denne kål et stort indhold af allicin, som også findes i hvidløg. Allicin dæmper betændelse og virker som et stof, der holder ældningsprocesserne i skak. Blomkål indeholder også folat, som ser ud til at kunne beskytte udviklingen af brystkræft og forhindre hjertekarsygdomme. Derfor er det en rigtig god idé at give babyer og børn. Smagen af blomkål kender de fleste, den er lækker og rund i smagen. Den kan spises som snack, med en lækker dip til.

Broccoli
Denne grøntsag indeholder mange af de kræftforbyggende plantestoffer, som kål gennerelt indeholder og dels er indholdet af folat ganske imponerende. Det er faktisk en af de størst potentielle grøntsager inden for forebyggelse mod kræft. Folat er det stof, som forebygger hjertekarsygdomme og brystkræft. Broccoli indeholder et højt indhold af C-vitaminer og der skal ikke mere til end 50 g broccoli for at dække det anbefalede dagsbehov. Broccoli smager ganske godt rå i diverse salater, både med og uden pasta. Broccoli kan dampes let og drysses over med revet ost, det er en delikatesse sammen med kogt torsk.

Husk at jo mere du tilbereder dine grøntsager, jo mindre vitaminer er der tilbage når du så skal spise dem. Dette gælder lige så meget for diverse kålsorter som det gælder for gulerødder, kartofler, porre, løg osv.

Ny sund livsstil og slankekur – Tyggegummi

At et tyggegummi kan slanke, lyder som en utrolig vild skrøne, men forskere mener nu, at have bevist at det passer. Vi ved alle sammen, at jo mere vi fylder i os, jo større bliver vi. Men erstatter vi mellemmåltiderne med et stykke tyggegummi, så skulle det sætte hele processen i stå. Om vi ligefrem slanker os af det, er jeg i tvivl om.

Det der sker, når vi putter et stykke tyggegummi i munden er, at der produceres spyt i munden-hulen, som vi helt automatisk synker. Maven bliver nu tricket til at tro, at vi rent faktisk er i gang med at spise. På den måde holder man mæthedsfornemmelsen på plads og sulten væk. Udover at holde sulten væk, så stiller det også trangen til sukker. Det hindrer simpelthen trangen til, at du putter andet i munden. Det må være på den måde, at man mener at et stykke tyggegummi kan slanke. De fleste slankeforskere og kostvejledere råder ofte deres patienter til, at putte et stykke tyggegummi i munden, hvis de føler trangen til det søde, så noget må der være om det.

Lige siden første Verdenskrig har U.S. militær sendt gratis tyggegummi til deres militær personale i felten, til det formål, at forbedre tændernes sundhedstilstand, dæmpe stress og psykiske spændinger. Ligeledes skulle det øge deres årvågenhed. I dag står der også på de fleste tyggegummi pakker, at det beskytter tænderne mod det ene og det andet.

Andre forsker mener, at tyggegummi decideret ødelægger din slankekur, og oppuster maven. Disse forskere er fra University of Buffalo og mener at deres testpersoner, efter at have tygget tyggegummi havde mindre lyst til sund mad. Forskerne mener at det er mint-smagen, som gør det svært at vælge sund mad, da mint-smag og grøntsager simpelthen ikke går godt sammen. Det kan godt være, at tyggegummi får dig til at småspise mindre, men det kan også gøre at man vælger mad med flere kalorier, og så står vi jo lige igen.

Trods tvivlen om hvor hvidt tyggegummi er slankende eller ej, mon ikke vi bør gøre fornuft i, at putte et stykke tyggegummi i munden en gang imellem. Det holder os vågne og det giver sunde og stærke bisser!