Spidskommen er en etårig skærmplante i slægt med dild, fennikel og anis. Planten får fjersnitdelte trådagtige blade og blomsterskærme med hvidlige til tider pink blomster, Frøene er aromatiske og har små hår. De minder meget om kommensfrø af udseende hvorfor disse frø ofte forveksles. Spidskommen er en vigtig ingrediens i karry. Frøene bruges også som syltekrydderi og virker ligesom andre frø af skærmplantefamilien fordøjelsesfremmende. Spidskommen forhandles som hele eller stødte frø. Det er svært at dyrke planten i Danmark, men det kan ske for sjov i drivhus. Den æteriske olie af spidskommen anvendes i parfume.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *