Det latinske navn hentyder til den lette timianduft, der udgår fra stallingens kød. Stallingen er fluefiskeres yndlingsmål, da deres favoritspise er insekter, der flyder på vandoverfladen.
Stallingens langstrakte kropsform ligner ørredens, men dens rygfinne er væsentlig højere. Farven varierer meget, ryggen kan være blålig, grønlig eller grå med sølvagtige sider. Desuden har den spredte sorte pletter og mørkegule længdestriber. I yngletiden ændrer kroppen farve til grøngylden, ryg- og gatfinner er flammende røde. Kødet er hvidt og fast med en fremragende smag, men stallingen kan næppe købes hos fiskehandleren, da den er ret sjælden.
I Danmark fandtes stallingen kun i den del af Vestjylland, der ikke var dækket af is under sidste istid. For nogle år siden lykkedes det med held at udsætte den i Gudenåen og i Uggerby Å i Vendsyssel. Stallingen lever i åer, floder og søer, hvor vandkvaliteten er i top. Den er meget sårbar over for forurening. Som ungfisk lever stallingen i stimer, men når den bliver ældre, er det en typisk “”enegænger””.
Stallingen lever af insekter, der sidder på vandoverfladen og af orme og snegle
Stallingnen gyder tidligt på foråret på lavt vand med sand- eller grusbund.
Stalling er totalfredet fra 15. marts til 15. maj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *