Tag Arkiver: Rødkål

Kål – forbered dig på vinterens mørke tider

Allerede nu ligger der en tyk skumring af efterår over os og blæsten rusker i os. Det er derfor, at det er nu vi skal komme ud af starthullerne og samle en helt masse lækre opskrifter på de kedelige kålsorter vi let passere, hver gang vi er på besøg i supermarkedet. Man kan næsten høre på ordet ”kål”, hvor kedeligt det lyder og hvor lidt vi får lyst til at sætte tænderne i disse, men det behøver nu ikke være så kedeligt. I dag er det meget moderne med det nordiske køkken og her sprudler det med lækre kålopskrifter. Nu er sæsonen endelig kommet, til at dele disse gode og meget sunde opskrifter. Kål er nemlig blandt de grove grøntsager, som betyder at de indeholder utroligt mange fibre. Kål mætter derfor godt og indeholder derudover også rigtig mange gode vitaminer.

Mange mennesker som er på slankekur har allerede fået øjnene op for kålsorterne. De har nemlig fundet ud af, at disse fibre svulmer op i deres mave og giver en god mæthedsfornemmelse, som gør at de ikke får lyst til mere mad lige foreløbig. Derudover dækker kålen også en hel rækker vitaminer, som vi har brug for, for at komme igennem vinteren. Kål indeholder nemlig både C- og D-vitaminer, som er dem vi får masser af i sommerperioden.

For at få mest muligt ud af kålen, uanset hvilken sort, så er det en god idé at skære den i strimler, da du bedst udvinder de stoffer deri, som er de sunde. Tyg også kålen rigtig godt, da de enzymer, som findes i vores spyt har en positiv effekt på hvordan vi udnytter de sunde nærringsstoffer.

Luft i maven – det er nu ganske rigtigt, men hvis man jævnligt indtager kål, så vender maven sig til det, og bliver derfor ikke ved med at producerer alt den luft. Indtil din mave har vænnet sig til den sunde kål, så kan du blanchere den og fryse den ned et par dage før du spiser den. Det skulle hæmme gasproduktionen. Bønneurt kan også spises sammen med kål, det fremmer fordøjelsen og dæmper kållugten. Husk i øvrigt at tygge hver en bid godt igennem, da det lettere kommer igennem fordøjelsessystemet på denne måde.

Der findes mange forskellige kål. Kål siges at forebygge hjertekarsygdomme, mindske risikoen for diabetes og forebygger kræft. Om det er rigtigt er jeg ikke klar over, men uanset hvad, så er kål sundt og godt for kroppen.

Savojkål
Denne kål indeholder utroligt få kalorier og ringtig mange kostfibre. Disse to ting er en rigtig god kombination, hvis man søger en kål til en slankekur. Hvis man er på slankekur, så ved man godt, at kalorier, det er dem man helst ikke må få ret mange af og kostfibre er dem, som lægger en rigtig god bund og giver en utrolig mæthedsfornemmelse. Derudover indeholder Savojkål en helt masse C-vitaminer og betacaroten, som styrker immunforsvaret. Savojkålen smager bedst, hvis man damper bladende let og bruger dem som indpakning til eksempelvis fisk i ovnen. Det inderste i Savojkålhovedet smager super godt i råkostsalat.

Rødkål
Denne kålsort siges at forebygge mod brystkræft, muligvis kan dette have noget at gøre med sit høje indhold af bitterstof – glucosinolat. En undersøgelse har nemlig vist, at kvinder, som indtager meget rødkål har 50 % nedsat risiko for at få brystkræft i forhold til kvinder, som slet ikke spiser rødkål. Det skulle efter sigende være de plantestoffer, der opstår, når kålen nedbrydes, som hindrer kræftcellerne i at dele sig. Rå rødkål smager rigtig lækkert i en råkost salat, sammen med appelsiner, rosiner og lækre kerne. 

Rosenkål
Mange mennesker frygter Rosenkål. Det er på grund af den bitre smag, at frygten har spredt sig. Hvis rosenkål tilberedes for meget får den en prut-agtig lugt, som også skræmmer folk væk. Det er altså ikke sjovt at hedde rosenkål! Men kålen er meget sund og af samme årsag som rødkålen hæmmer den kræftceller i at brede sig. Ligeledes skulle rosenkål kunne bremse betændelsestilstand i led og sener. Hvis rosenkål bliver tilberedt rigtigt, så lugter de hverken dårligt eller smager grimt. De smager dejligt til diverse kødretter. Man kan også hælde kogende vand over dem og efterfølgende dampe dem, køle dem af og snitte dem til fine strimler, hvorefter du bruger dem i en råkost. Rosenkål er også rigtig lækre med revet parmesan over i et ildfast fad i ovnen.

Grønkål
Jeg tror grønkål er den sundeste kål man kan spise. Bitterstofferne i grønkålen har vist sig at kunne sænke usundt fedt i blodet. Denne kål er også utrolig fiberholdig, hvilke også vil gavne dit hjerte. Det har vist sig at grønkål også er utrolig godt imod kræft i tarmen. Ca. 100 g grønkål dækker hele 20 %, af dit dagsbehov for knogle styrkende kalk.
Grønkål kan godt være for bitter for de fleste mennesker. Man kan komme en smule i sin smoothie eller blot spise den med søde frugter. D-vitaminer fremmer udnyttelsen af kalken heri, derfor er det særlig godt at spise fed fisk hertil.

Spidskål
Hvis du aldrig har spist særlig meget kål, så er det helt klart her du skal starte. Denne kål minder utroligt meget om hvidkål og er derfor meget mild i smagen. På grund af den milde smag indeholder de derfor heller ikke helt så mange sunde stoffer som de kåltyper der har en kraftig bitter smag. Spidskål er stadig meget sund og 100 g spidskål dækker hele dit daglige behov for C-vitaminer. På grund af den milde smag, så kan du nemt spise spidskålen rå, snittet i strimler som råkost. Denne kålsort smager også rigtig lækker sammen med avocado og smøreost.

Hvidkål
Denne sort kender vi alle. Det er den kål der er mest kendt, i hvert fald blandt børn. Hvis ikke det er smagen der er lækker, så er det den lyd det siger, når vi bider i den. Hvidkål indeholder også mange sunde bitterstoffer, som kan hjælpe imod kræft og hjertekarsygdomme. Hvidkålen indeholder også et højt indhold af kostfibre og et lavt indhold af kalorier og er derfor en god ingrediens til slankemad. Hvidkål indeholder mange C-vitaminer. Mange kender hvidkålen fra stuvning med en god slat fløde. Den kan også være rigtig lækker rå og som snack.

Blomkål
Udover alle de sunde plantestoffer indeholder denne kål et stort indhold af allicin, som også findes i hvidløg. Allicin dæmper betændelse og virker som et stof, der holder ældningsprocesserne i skak. Blomkål indeholder også folat, som ser ud til at kunne beskytte udviklingen af brystkræft og forhindre hjertekarsygdomme. Derfor er det en rigtig god idé at give babyer og børn. Smagen af blomkål kender de fleste, den er lækker og rund i smagen. Den kan spises som snack, med en lækker dip til.

Broccoli
Denne grøntsag indeholder mange af de kræftforbyggende plantestoffer, som kål gennerelt indeholder og dels er indholdet af folat ganske imponerende. Det er faktisk en af de størst potentielle grøntsager inden for forebyggelse mod kræft. Folat er det stof, som forebygger hjertekarsygdomme og brystkræft. Broccoli indeholder et højt indhold af C-vitaminer og der skal ikke mere til end 50 g broccoli for at dække det anbefalede dagsbehov. Broccoli smager ganske godt rå i diverse salater, både med og uden pasta. Broccoli kan dampes let og drysses over med revet ost, det er en delikatesse sammen med kogt torsk.

Husk at jo mere du tilbereder dine grøntsager, jo mindre vitaminer er der tilbage når du så skal spise dem. Dette gælder lige så meget for diverse kålsorter som det gælder for gulerødder, kartofler, porre, løg osv.