Valnødden (Juglans regia) er egentlig en stenfrugt og ikke en nød, men det ydre kødfulde lag springer af ved modning og kaster nødden fra sig. Valnødden vokser vildt i et bælte lige fra Balkanhalvøen til Himalaya. Den dyrkes i dag i store dele af verden og i Danmark har den været dyrket helt tilbage til middelalderen. De ældste spor fundet i Danmark er dateret tilbage til det 12. århundrede.
Nøddens latinske betegnelse, junglans, betyder jupiters agern, den er også blevet kaldt den persiske nød, hvorfor man antager at den stammer fra Persien. Det danske ord, valnød, betyder valsk nød, dvs. fremmed nød. Nødderne er muligvis kommet til Danmark fra Sydeuropa hvor den største
produktion af nødder finder sted. l dag kommer de fleste af de valnødder, der findes på markedet herhjemme, fra Frankrig og USA.
De ældste spor af valnødden overhovedet er fundet ved de schweiziske søer, i køkkenmøddlnger fra den yngre stenalder. Også i det gamle Babylon har man udvundet olien af nødden. Valnød er omtalt i Salomons højsang, og oldtidens romere så valnødden som et billede på menneskets hjerne.
Valnød har gennem tiden været anvendt til mange formål: af skal og blade farvedes tøj. Udkog fra blade og nød anvendtes mod lus og andet utøj og udtræk af unge nødder gav smag og farve i snapsen.
I dag bruges bl.a. valnøddens olie til at blande i maling til oliemalerier.
Valnødden gemmes for vinteren i tørre træspåner. Den ind samles når den er faldet af træet, hvorefter dens frugtskal fjernes. Købenødderne vaskes i klorforbindelser for at kunne holde længere, så man bør undgå at sutte på skallen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *