ildænder er en fællesbetegnelse for alle vildtlevende ænder. Der er to grupper af ænder, svømmeænder og dykænder, som i henseende til brug som spisevildt er noget forskellige. Dykænderne (herunder edderfugle) finder føden ved at dykke efter bunddyr og kan som følge heraf have en noget trannet smag. Der er mange arter -i Danmark omkring 17 forskellige – nogle optræder fortrinsvis i saltvand (havænder) og kan inddeles i de dybtvandssøgende som edderfugl, Sortand, Fløjls-and m.fl. og de lavtvandssøgende som Taffeland, Troldand, Bjergand, Hvinand m.fl. Ferskvandsdykænder omfatter bl.a. Troldand, Taffeland, Bjergand og Rødhovedet and (fredet).
Fælles for dykænderne er, at de ikke må gøres til genstand for handel.
Svømmeænder omfatter en lang række arter, som alle søger føde på så lavt vand, at bunden kan nås. De “”snadrer”” føden i sig – fortrinsvis vegetabilsk – som korn, frø og plantedele, herunder græs.
De mest interessante arter som spisevildt er Gråand, Krikand, Pibeand og Spidsand, hvoraf kun Gråand og Krikand må gøres til genstand for handel. Tilberedningen er stort set ens for alle svømmeænder, og her skal kun kort beskrives de to arter, som kan købes hos vildthandleren – nemlig Gråand, som er den mest almindelige og Krikanden, som er noget mindre af vægt, men som til gengæld anses for at være den lækreste af alle andearter.

Tekst af: Carl Grønbjerg
For mere viden om vildt og opskrifter, se/køb bogen: Hvor vildt kan det blive…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *