Kategori Arkiver: Vitaminer

A-vitamin

Dansk navn: A-vitamin

Alment: A-vitamin er nødvendig for bl.a. synet, kroppens overfladeceller og fosterets udvikling. Det findes i mange fødevarer, og og det er nok for de fleste. For meget A-vitamin kan være direkte skadeligt – ikke mindst for gravide. Retinol hedder den form for A-vitamin, der findes i animalske levnedsmidler. I vegetabilske levnedsmidler findes A-vitamin i form af karotener, der til en vis grad kan omdannes til retinol i organismen (se beta-karoten). Da der findes mange stoffer med A-vitaminvirkning angives den samlede indtagelse af A-vitamin oftest som retinolækvivalenter. Et mikrogram retinol er det samme som 1 retinolækvivalent.De anbefalede daglige indtagelser er for voksne mænd 900 retinolækvivalenter (svarende til 900 mikrogram retinol) og for voksne kvinder 800 retinolækvivalenter, under amning dog 1.200 retinolækvivalenter. Indtagelsen er høj her i landet i forhold til de anbefalede niveauer. Karotener bidrager med ca. 1/3 af den samlede indtagelse.

Naturlig forekomst: A-vitamin i form af retinol findes især i lever, æg, mejeriprodukter (mælk, smør, ost) og fisk. I margarine er A-vitamin tilsat til et niveau, så det indeholder lige så meget som smør. I vegetabilske levnedsmidler, især de stærkt farvede grøntsager og frugter, findes A-vitamin i form af karotener.

Funktion: A-vitamin er nødvendig for normal funktion af synet, specielt i dunkel belysning. Vitaminet er desuden nødvendigt for at kroppens overfladeceller udvikles normalt. Vi ved også, at A-vitamin spiller en meget vigtig rolle for fosterets udvikling, idet vitaminet styrer den trinvise dannelse af fosterets organer tidligt i graviditeten. A-vitamin er desuden indblandet i en lang række andre funktioner, bl.a. immunforsvaret og sædcelleproduktionen samt smag og appetit.

Mangel: A-vitaminmangel er meget almindelig i u-lande og viser sig først ved natteblindhed. Senere bliver øjets hornhinde uklar og øjenslimhinderne udtørres. Hos omkring ½ million børn årligt ender A-vitaminmangel med blindhed. Sideløbende med forandringerne i øjet kommer der hudforandringer, hyppige infektioner og øget dødelighed. Mangelsymptomer ses kun meget sjældent her i landet. (kilde: www.sundhed.dk)

D – vitamin

Dansk navn: D-vitamin (calciferol)

Alment: Huden danner D-vitamin, når den kommer i sollys. Derfor er vi i de mørke vintermåneder også afhængige af D-vitamin fra kosten – bl.a. fra fede fisk, smør, æggeblomme og mælk. D-vitamin er vigtigt for knogler og muskler.Mennesket kan selv lave D-vitamin. Det sker i huden, når den udsættes for sollys. Men for mennesker, der bor højt mod nord (som danskere) er solmængden for lille i vintermånederne til at der kan dannes D-vitamin i huden, hvorfor vi også her i landet er afhængig af indtagelsen gennem kosten.De anbefalede daglige tilførsler er 5 mikrogram for aldersgruppen 4-60 år, medens yngre og ældre anbefales 10 mikrogram. D-vitaminindtagelsen gennem kosten i Danmark er i sammenligning med de anbefalede tilførsler lav, 1,5-2 mikrogram for børn og 2,5-3 mikrogram for voksne.

Naturlig forekomst: D-vitamin findes i et begrænset antal levnedsmidler, først og fremmest fede fisk, men også til en vis grad i smør, æggeblomme og mælk. Det må formodes, at en væsentlig, men ukendt, del af behovet for D-vitamin dækkes ved ophold udendørs.

Funktion: D-vitamin regulerer indholdet af calcium i blodet. Hvis calciumindholdet i blodet nedsættes, øges produktionen af et hormon i biskjoldbruskkirtlen. Dette hormon fremmer dannelsen af aktivt D-vitamin i nyrerne. Vitaminet kan herefter frigøre calcium fra knoglerne, øge calciumoptagelsen fra tarmen og øge tilbageholdelsen af calcium i nyrerne. Alle disse virkninger vil medføre, at calciumindholdet i blodet øges.

Mangel: D-vitaminmangel giver hos børn rakitis (også kaldet engelsk syge), som viser sig ved forstyrrelser af knoglevæksten med blødhed af kranieknogler hos spædbørn og fortykkelse af håndled og ribbensbrusk hos småbørn. Når barnet begynder at gå, og knoglerne belastes, opstår der rygskævhed, krumme ben (hjulben, kalveknæ) og bækkenforsnævringer. Rakitis er meget sjælden i Danmark, men kan ses hos mørklødede og tildækkede indvandrerbørn. Voksne med D-vitaminmangel har knoglesmerter og dårlig muskelfunktion, især af de store muskler omkring hoften og benene. D-vitaminmangel hos voksne ses hos ældre mennesker, som f.eks. på grund af gangbesvær kommer sjældent ud i solen. I nogle undersøgelser er der fundet D-vitaminmangel hos en femtedel af alle ældre patienter, der indlægges med knoglebrud (brud af lårbenet) som følge af osteoporose. (kilde: www.sundhed.dk)

E – vitamin

Dansk navn: E-vitamin

Alment: E-vitamin styrker immunforsvaret, og det findes i bl.a. vegetabilsk olie, margarine,nødder og æggeblomme. Meget tyder på, at E-vitamin nedsætter risikoen for blodprop i hjertet. E-vitamin findes i 8 naturligt forekommende kemiske former, som alle har vitaminaktivitet i kroppen. Af disse har alfa-tokoferol størst vitaminaktivitet og findes i størst mængde i kosten. Dagsanbefalingerne er 10 mg for mænd og 8 mg for kvinder, og lidt højere under graviditet og amning. Hos børn er anbefalingerne tilsvarende lavere. Indtagelsen af E-vitamin i kosten svarer til de anbefalede daglige tilførsler for alle aldersgrupper. Højt indhold af flerumættet fedt i kosten øger behovet for E-vitamin.Den eneste sikre indikation for E-vitamin er ved visse svære kroniske sygdomme i tarm, lever og bugspytkirtel. Der er endnu for få og usikre undersøgelsesresultater til at vurdere effekten af E-vitamin ved Alzheimers og Parkinsons sygdom. Om vitaminet har nogen plads i behandlingen af sukkersyge er også usikkert.Nogle undersøgelser har fundet, at høj indtagelse af E-vitamin i form af kosttilskud er forbundet med nedsat risiko for blodprop i hjertet. Resultaterne er dog ikke tilstrækkeligt entydige (se antioxidanter).

Naturlig forekomst: Vegetabilske olier og margarine er sædvanligvis rige på E-vitamin, som også findes i nødder og æggeblomme. E-vitamin er tilsat en del af vores levnedsmidler, fordi vitaminet er en antioxidant, der hindrer harskning af fedtstofferne.

Funktion: E-vitamin er en meget effektiv fedtopløselig antioxidant. Vitaminet beskytter mod ødelæggelse af frie radikaler (se antioxidanter). Ved inaktiveringen af det frie radikal omdannes E-vitamin selv til et radikal (toko-feroxylradikal), som tilbagedannes til E-vitamin af C-vitamin og muligvis coenzym Q10. E-vitamin kan stimulere immunforsvaret, hæmme sammenklumpning af blodplader og iltningen af kolesterol, processer, som alle godt kunne tænkes at være impliceret i blodpropdannelsen. E-vitamin menes også, at kunne nedsætte skader på kromosomerne. Det er forklaringen på, at nogle mener, at E-vitamin kunne være effektivt imod kræft. Alle disse funktioner har at gøre med E-vitamins antioxidative virkning.

Mangel: E-vitaminmangel er meget sjælden, og er ikke set ved utilstrækkelig indtagelse hos raske personer. Ved forskellige meget svære sygdomme i tyndtarm og lever har mangel på vitaminet givet balanceforstyrrelser, gangbesvær, synsforstyrrelser og muskeltræthed. (kilde: www.sundhed.dk)

B1 – vitamin (Thiamin)

Dansk navn: B1-vitamin (tiamin)

Alment: B1-vitaminet findes i mange af vores fødevarer, og de fleste danskere får nok gennem kosten. Specielt alkoholikere er i fare for at udvikle mangelsygdomme. Tiamin i kosten findes enten som frit tiamin i planter eller i aktiv form, som tiaminpyrofosfat (TPP), i dyr. Det samlede kropsindhold i mennesket er ca. 30 mg. Anbefalede daglige indtagelser for voksne er 1,1-1,4 mg, noget lavere for børn og højere for gravide og ammende. Indtagelsen i Danmark svarer til de anbefalede værdier.Tiamin bruges forebyggede af tiaminmangel. Behandling af mangel ved alkoholisk nervebetændelse. Som regel vil der være tale om en mangel på flere af B-vitaminerne, hvorfor indtagelse af hele B-vitaminkomplekset er at foretrække.

Naturlig forekomst: Tiamin forekommer udbredt i vores levnedsmidler. Specielt gode kilder er magert svinekød og bælgfrugter.

Funktion: TPP deltager i mange enzymatiske reaktioner i kulhydrat- og energiomsætningen. En speciel form for tiamin, tiamin trifosfat er koncentreret i nervevæv og muskelvæv, hvor det sandsynligvis deltager signaloverførslen.

Mangel: Kronisk alkoholmisbrug giver hyppigt anledning til tiaminmangel, som skyldes en kombination af 1) nedsat indtagelse pga. dårlige kostvaner, 2) nedsat optagelse pga. ødelæggelse af tarmen og 3) dårlig udnyttelse pga. skade på leveren.Den klassiske kostbetingede mangeltilstand kaldes beri-beri og viser sig ved væskeophobning som følge af dårligt hjerte (våd beri-beri) og/eller nervebetændelse (tør beri-beri). Ved tiaminmangel i forbindelse med alkoholmisbrug er nervebetændelse, muskelsvækkelse og gangforstyrrelser almindelig. Tiaminmangel kan måske også spille en rolle for de medfødte fødselsskader, man kan se ved indtagelse af alkohol tidligt i graviditeten. (kilde: www.sundhed.dk)

B2 – vitamin (Riboflavin)

Dansk navn: B2-vitamin (riboflavin)

Alment: B2-vitaminet indgår i enzymer, der er nødvendige for cellernes energiproduktion. Det findes især i mælk, indmad, kød og bælgfrugter. Riboflavin har en kraftig rød-gul (flavus = gul) farve og bruges i denne egenskab som farvestof af industrien. Vitaminet er følsomt over for lys. Den anbefalede tilførsel til voksne er mellem 1,2 og 1,6 mg om dagen, lavere for kvinder end for mænd. Den daglige indtagelse gennem kosten er høj, omkring 1,5-2 mg.Riboflavin bruges til forebyggelse og behandling af riboflavinmangel. Isoleret mangel på riboflavin forekommer stort set ikke, som regel vil der være tale om en mangel på flere af B-vitaminerne, hvorfor en kombinationsbehandling med alle B-gruppens vitaminer vil være at foretrække.

Naturlig forekomst: Mælk er det levnedsmiddel, der yder det største bidrag til kostens indhold af riboflavin. Andre gode kilder er indmad, kød og bælgfrugter.

Funktion: Riboflavin indgår i enzymer, der er nødvendige for cellernes energiproduktion.

Mangel: Kliniske mangelsymptomer, i form af hududslæt, sårdannelser i mundvigene og blodmangel, forekommer næppe i Danmark. (kilde: www.sundhed.dk)

B6 – vitamin

Dansk navn: B6-vitamin

Alment: Har du ensidige kostvaner og for stort forbrug af alkohol, kan du mangle B6-vitamin. Store doser kan lindre humørsvingninger før menstruation og kvalme hos gravide. B6-vitamin omfatter de kemiske forbindelser pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin, som alle har samme vitaminvirkning. De anbefalede daglige tilførsler er for voksne mellem 1 og 1,5 mg, højest hos mænd. Gennemsnitsindtagelsen i Danmark svarer nogenlunde til anbefalingerne. Høj proteinindtagelse synes at øge behovet for B6-vitamin.B6-vitamin bruges til forebyggelse og behandling af B6-vitaminmangel. Mangel på et enkelt B-vitamin er sjælden, som regel vil der være tale om en mangel på flere af B-vitaminerne, hvorfor behandling med hele B-vitaminkomplekset vil være at foretrække. Nogle undersøgelser har vist gavnlig effekt ved indtagelse af store doser B6-vitamin ved kvalme og opkastninger under graviditet og ved humørsvingninger før menstruationen (præmenstruelt syndrom) samt en speciel form nervebetændelse af en af de store nerver, som forsyner musklerne i hånden (karpaltunnel syndrom) og nervebetændelse som følge af sukkersyge og ved flere andre kroniske smertetilstande. Der er dog delte meninger om B6-vitaminbehandling hjælper ved disse tilstande.

Naturlig forekomst: Vitaminet findes i varierende mængder i mange levnedsmidler, men kød, grøntsager og kornprodukter er hovedforsyningskilderne af B6-vitamin.

Funktion: Fungerer i form af pyridoxalfosfat i mere end 100 enzymatiske reaktioner i omsætningen af aminosyrer, kulhydrater og fedtstoffer. Undersøgelser tyder også på, at vitaminet spiller en vigtig rolle for immunfunktionen.

Mangel: En let ikke-symptomgivende mangeltilstand er ikke så helt sjælden, og da især hos personer med ensidige kostvaner ofte i forbindelse med større alkoholforbrug. Mangelsymptomer i form af mundbetændelse, irritabilitet, depression og konfusion samt blodmangel er sjælden, men ses nu og da. Ved B6-vitaminmangel vil indholdet i blodet øges af aminosyren homocystein, som sandsynligvis øger risiko for blodprop i hjertet. Mangel på folat er dog en hyppigere årsag til øget homocystein i blodet. (kilde: www.sundhed.dk)

C – vitamin

C-vitamin (askorbinsyre)

Alment: C-vitamin findes i de fleste frugter og grøntsager – herunder kartofler. Vi får C-vitamin nok gennem kosten, men et ekstra dagligt tilskud kan afkorte en forkølelse. De fleste dyr kan selv lave deres C-vitamin, men ikke mennesket (og andre primater samt marsvin, dalmatinerhunden og frugtflagermusen). Mennesket må altså have tilført C-vitamin gennem kosten. Det samlede indhold i kroppen af C-vitamin hos voksne er omkring 1.500 mg eller lavere, men infektioner, større operationer, kræftsygdomme, sukkersyge og tobaksrygning nedsætter indholdet af C-vitamin i kroppen. De anbefalede daglige indtagelser er 40-50 mg for børn, 60 mg for voksne og 70 mg og 90 mg for henholdsvis gravide og ammende. De anbefalede tilførsler dækkes let af kostens indhold.C-vitamin anvendes til forebyggelse og behandling af C-vitaminmangel. Virkningen mod infektioner i øvre luftveje (forkølelser) diskuteres fortsat, men de fleste undersøgelser har vist, at 1-6 g dagligt kan forkorte varigheden af en forkølelse, medens symptomernes sværhedsgrad og hyppigheden af forkølelser ikke påvirkes. C-vitamin kan muligvis nedsætte kolesterolniveauet i blodet, hvis man har forhøjet kolesterol og nedsat C-vitaminindhold i kroppen. Høje doser C-vitamin virker ikke mod astma eller andre allergiske sygdomme eller på helingshastigheden af sår. Undersøgelser har vist, at det heller ikke hjælper i behandlingen af kræft, AIDS og psykiatriske sygdomme. Angående C-vitamins effekt som antioxidant i forebyggelsen af bl.a. kræft, hjertekarsygdomme og grå stær.C-vitaminet findes i de fleste præparater som natrium- eller calciumsalte. Depotpræparater ser ikke ud til at øge optagelsen eller virkningen, og om hyppigheden af mavetarmgener af depotpræparater eller syreneutrale præparater nedsættes, er ikke tilstrækkeligt undersøgt. Der synes ikke at være forskel kroppens udnyttelse af syntetisk og naturligt forekommende C-vitamin.

Naturlig forekomst: C-vitamin findes i de fleste frugter og grøntsager, herunder også kartofler, som udgør langt den overvejende del af forsyningen. C-vitamin benyttes som tilsætningsstof (antioxidant) i levnedsmidler.

Funktion: C-vitamin er nødvendig for de enzymer, som tager sig af dannelsen og funktionen af kroppens bindevæv. Specifikke funktioner for C-vitamin er i øvrigt ikke nærmere klarlagt, men vitaminet er en antioxidant, som har betydning for inaktivering af frie radikaler. Funktionen af C-vitamin i f.eks. binyrebark, æggestok, testikel, bugspytkirtel og immunceller, hvor det findes i høje koncentrationer er ukendt.

Mangel: Mangelfuld indtagelse af C-vitamin giver i løbet nogle måneder skørbug. Hos børn ses smertefulde blødninger under benhinden (som omgiver knoglerne) og hos voksne svulmer tandkødet op og tænderne løsner. Dårlig sårheling og blødninger i huden er også karakteristiske fund ved skørbug. Nævnte mangelsymptomer er meget sjældent forekommende her i landet. ((kilde: www.sundhed.dk)