hacks til aktivitet

Vi ved det alle, men af den grund alene er det ikke altid helt nemt at leve op til… Nemlig dét faktum, at fysisk aktivitet er vigtigt for vores helbred. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt at huske på – også selvom man står midt i en travl hverdag med indkøb, lange arbejdsdage og diverse arrangementer. 

Det kan være svært at finde tid til det hele! Derfor står vi hos Kostplanen også klar til at hjælpe dig med små tips og hacks til hvordan du kan øge dit aktivitetsniveau i hverdagen. Vi guider dig til tiltag, alt fra de store til de mindre små hacks i dagligdagen. 

Tip 1: Tag altid trapperne – hellere en gang for meget end for lidt 

Vores ben er vores bedste transportmiddel. Gør derfor også brug af dem i alle mulige situationer. Også når det kommer til trapper – enten i metroen, i opgangen til lejligheden eller i storcentrene. Og heldigvis har vi ikke tårnhøje skyskrabere i Danmark mere uendelige antal etager. Dermed er der heller ingen undskyldning for ikke at snuppe trapperne når du bevæger dig rundt. 

Trappetræning er genialt fordi du hurtigt får pulsen op. Derudover, anvender du kroppens store muskelgruppe i lår og baller, hvis du sørger for at sætte kraftfuldt af ved hvert enkelt trin. Muskelgrupperne her er super vigtige for vores sukkerstofskifte. 

Sidst men ikke mindst, kan du altid se det som en mulighed, hvis du ovenikøbet skal bestige trapperne med tunge indkøbsposer. Indkøbsposerne kan fungere fuldkommen ligesom de anerkendte kettlebells i træningscenteret. Trappetræning med vægt som disse styrker ydermere din balance og core muskulatur! 

Tip 2: Tænk ud af boksen 

Bevægelse er afgørende for at øge vores aktivitetsniveau i hverdagen. Og det er et kendt faktum, at vi danskere er alt for stillesiddende i løbet af vores arbejdsdag. Tænk derfor bevægelse ind i hverdagens aktiviteter og øg din fysiske aktivitet. Det er der mange måde hvorpå du kan gøre! 

Tag eksempelvis udgangspunkt i dit arbejde. Drop de stillesiddende møder og afhold i stedet disse møder som en walk n’ talk. Eller hvis du tager bussen til eller fra arbejde, kan du med fordel også stå af bussen et stop tidligere end du plejer. Så får du sikret et par ekstra daglige skridt og frisk luft til hjernen på turen. 

Tip 3: Tænk træning ind i havearbejde, oprydning eller flytning 

Du behøver hverken et fitness abonnement eller flere timer på motionscyklen for at forbrænde kalorier og øge aktivitetsniveauet. Tænk eksempelvis træning ind i hverdagens opgaver, såsom havearbejde, oprydning eller en flytning. For forbrænder nemlig kalorier, og gerne mange af dem, når du luger ukrudt eller slår græs i haven; når du støvsuger og vasker gulv i hjemmet; eller når du hjælper din gode ven med at flytte. Eksempelvis at skulle flytte store møbler op på 4. etage er en tung omgang. Men samtidig er der god træning at hente i sådan en opgave – gratis squats, funktionelle løft og selvfølgelig trappetræning. Står du selv I en situation, hvor du netop i forbindelse med huskøb skal flytte, kan vi anbefale, at du allierer dig med en uafhængig køberrådgiver. På denne måde undgår du uforudsete situationer og ærgerlige overraskelser i forbindelse med købet. 

Tip 4: Fyr krudt af i weekenden og ferierne  

Weekend og ferie er almindeligvis forbundet med afslapning, hygge i sofaen og gerne lidt ekstra lækker mad og selvfølgelig børnefamiliernes hit – fredagsslik! 

Men ferie og weekend behøver ikke være ensbetydende med stillesiddende aktiviteter for at skabe et afstressende miljø og ro i hjernen. 

Giv dig i kast med aktive weekend- og ferieaktiviteter med frisk luft og fornyet energi! Giv eksempelvis dine børn en oplevelse som de sjældent vil glemme med sports camps for børn og unge. Her kan ungerne prøve kræfter af med sjove aktiviteter, fuld fart over feltet samtidig med at de møde nye søde kammerater. 

Skal du i stedet på udflugt med vennerne eller veninderne, bør I besøge Camp Adventure for en anderledes skovtur. Udsigten er smuk, og der er rigtig mulighed for en aktiv eftermiddag med mange skridt og højdemeter til dagbogen. Vi lover dig, at du får brændt energi af på den gode måde! Det er besøget værd. 

Vi er smadder interesserede i at jeres dine tips og tricks til at øge aktivitetsniveauet i en travl hverdag. Skriv endelig et tip eller to i kommentarfeltet herunder!

0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

info@kostplanen.dk    |    

©2020 Kostplanen Madopskrifter fra Kostth planen

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account