Hjælper 6 om dagen ?

En gennemgang af undersøgelser publiceret siden den første rapport om mængdeanbefalingen for frugt og grøntsager i Danmark i 1998 viser, at der er grund til fortsat at anbefale en daglig indtagelse pĺ 600 g eller mere. Der er desuden styrket belćg for, at en indtagelse større end de 600 g giver en řget effekt.

Det konkluderes i en rapport fra Fødevaredirektoratet \\”Frugt, grønt og helbred – Opdatering af vidensgrundlaget\\”, som blev præsenteret af Lars Ovesen ved konferencen \\”Kan vi spise os til sundhed\\” tirsdag den 19. november 2002, arrangeret af kampagnesamarbejdet 6 om dagen. Se rapporten her http://www.fdir.dk/vis.cgi?Frugt_groent_2002

\\”Vi har en forpligtelse til at sikre, at der er faglig dokumentation for de anbefalinger, vi giver befolkningen om, hvad de bør spise. Og siden 1998 er der kommet resultater fra flere store undersøgelser. Derfor nedsatte vi en gruppe af bĺde eksterne og interne folk fra Fødevaredirektoratet, sĺ der var ekspertise inden for kræft, hjertekar-, sukkersyge- og fedmeomrĺdet samt inden for indholdsstoffer og indtagelsen af frugt og grøntsager\\”, siger Lars Ovesen, afdelingsforstander i Fødevaredirektoratet.

I rapporten \\”Frugt og grøntsager anbefalinger for indtagelse\\” fra 1998 ( http://www.fdir.dk/vis.cgi?frugt_gronsager ) var det isćr undersøgelser om kræft og en hřj indtagelse af frugt og grønt, der dannede grundlag for anbefalingen. De nyere undersøgelser viser, at mens sammenhængen mellem indtagelsen af frugt og grøntsager og risiko for hjerte-karsygdom er blevet bestyrket, har man for flere kræftformer ikke kunnet genfinde en sĺ stlrk beskyttende effekt af en kost med et højt indhold af frugt og grøntsager, som tidligere undersøgelser tydede pĺ.

Den formodede reduktion i sygdomsrisiko pĺ 15-30 pct., som blev anslået i rapporten fra 1998, er blevet styrket, hvad angĺr hjerte-karsygdommene. Der er sĺledes et ret solidt belćg for, at for hver portion (omtrent svarende til 100 g) indtagelsen af frugt og grønt øges, nedsættes risikoen for hjertekarsygdom med 4-10 pct.

I rapporten fra 1998 blev det anbefalet, at den daglige indtagelse for de 4- til 10-ĺrige var 25 pct. lavere end anbefalingen til voksne. Den mindre mængde var begrundet i et lavere energibehov og derfor en mindre indtagelse af mad og drikke i det hele taget. En nærmere vurdering af indtagelsen i forhold til energibehovet hos 4- til 10-ĺrige resulterer i en anbefaling for denne aldersgruppe inden for intervallet 300-500 g pr. dag, fordi der er stor variation i energibehovet.

Undersřgelserne giver ikke belæg for i relation til forebyggelse af kræft og hjerte-karsygdom at fremhćve enkelte frugter (eller frugtgrupper) eller enkelte grøntsager (eller grøntsagsgrupper) frem for andre. Derimod har nogle undersøgelser fundet sammenhæng mellem hřj indtagelse af lutein og nedsat risiko for cataract (grĺ stćr). Lutein findes isćr i grønne grøntsager som fx spinat, broccoli og grønkål. En endelig konklusion mĺ dog afvente samstemmende resultater fra andre undersøgelser. Der findes ikke sikre holdepunkter for, at specifikke planteindholdsstoffer i øvrigt har en sygdomsforebyggende effekt.

En høj indtagelse af frugt og grøntsager har sin naturlige plads i en kost, som sammen med andre livsstilsændringer, kan nedsætte risikoen for vægtstigning, fedme og udvikling af sukkersyge type 2. Siden rapporten fra 1998 har interventionsundersøgelser vist, at ændringer i kostsammensætningen, der bl.a. indebćrer en řget indtagelse af frugt og grøntsager og et vægttab, kan nedsætte risikoen for udvikling af diabetes hos personer med hřj risiko.

Hvad angĺr visse andre sygdomme som fx demens, kronisk obstruktiv lungesygdom samt dissemineret sklerose er der ikke tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser til at pĺvise en sammenhæng med indtagelse af frugt og grønt.

Det fremgår også af den nye rapport, at danskerne til en vis grad har taget anbefalingen til sig. Det forpligter yderligere til at have dokumentationen i orden. Data opgjort fra det første indsamlingsĺr i den landsdækkende kostundersøgelse 2000-2002 viser, at den gennemsnitlige indtagelse af frugt og grønt er řget markant med ca. 100 g blandt voksne, og det tyder pĺ at det ikke kun er personer, der i forvejen spiser meget frugt og grønt, der har řget indtagelsen yderligere, men at der er tale om en generel forøgelse i befolkningen.

Også børnene spiser mere frugt og grønt, om end stigningen ikke er helt så stor. Det beskrives i rapporten og i et oplćg pĺ konferencen holdt af Sisse Fagt, bromatolog i Fødevaredirektoratet. Oplægget \\”Hvad spiser børn\\”, beskriver hvordan vanerne har udviklet sig bĺde godt og dårligt. Til de gode sider hřrer, at indtaget af fedt er faldet, indtaget af frugt og grønt er steget, indtaget af vand er steget, og måltiderne er ikke erstattet af smĺspisning, men indtaget af slik og sodavand er steget, hvilket resulterer i at mange børn spiser alt for meget sukker. Oplægget kan ses pĺ http://www.altomkost.dk under Presse/Nyheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: