aktiv livsstil over sommer

Et sund helbred bygger på en aktiv livsstil.

Det ved vi jo egentlig godt. At efterleve det er derimod langt sværere. Især når vi nærmer os sommerferien, og vores rutiner forandrer sig.

Sommerferien er normalt synonym med afslapning, strandture og hygge med familien. For nogle kommer det helt naturligt at være aktiv og i gang fysisk. For andre er en god bog, en lur i solen og lidt (forsinket) Tour de France måske mere kærkomment.

Hvis du som mange falder i den anden kategori, kan helbred og fysisk aktivitet godt tage en anden plads, når hverdagen ændrer sig. I denne guide får du derfor en række tips til, hvordan du holder fast i den aktive livsstil – selv i sommerferien.

Hvad er en aktiv livsstil?

En aktiv livsstil er grundlæggende set at holde sig fysisk aktiv.

Miljø- og fødevarestyrelsen anbefaler blandt andet, at alle er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen – minimum 10 minutter ad gangen. Det dækker altså over alle aktiviteter, der får din puls op og gør dit åndedræt så tungt, at du kun kan tale i korte sætninger samtidig.

Du er altså ikke nødvendigvis nødt til at holde dig i nærheden af fitnesscentret eller håndvægtene. Du skal bare kunne mærke lidt hjertebanken og stakåndethed.

Hvordan får jeg en aktiv livsstil i sommerferien?

Fysisk aktivitet behøver ikke betyde, at du skal planlægge løbeture eller tilmelde dig et nyt træningshold. Du kan ligeså vel vælge at intensivere de ting, du i forvejen gør. Eller gøre helt almindelige aktiviteter til små konkurrencer eller træningssessioner.

For overskuelighedens skyld, kommer vi her med et par idéer til, hvordan du kan holde dig fysisk aktiv i hjemmet/sommerhuset, ude og til fest.

I hjemmet/sommerhuset

Dit hjem indbyder til fysisk aktivitet. Uanset om du bor i en lille lejlighed eller i en villa med have.

Hvis du bor småt, kan sommerferien bruges på at omarrangere møbler, renovere badeværelse eller pudse vinduer. Vinduespudsning lyder ikke af meget, men hvis du gør det ordentligt – og måske udfordrer dig selv på tid – vil du nemt kunne få pulsen op. Hvis du derimod bor i hus, kan havearbejde være en oplagt mulighed for noget fysisk aktivitet. 

Fordelen ved at gøre husholdning til træning er, at du får en praktisk resultat ud af arbejdet. Plus, du får måske krydset noget af din dosmerseddel.

Ude

Selv de mindste aktiviteter løber op. Selv det at tage en rask gåtur, efter I har spist på den lokale thairestaurant, kan være med til at dække ti af de 30 anbefalede minutter.

En nyttig lille finte, når du skal motivere dig selv til at få pulsen op, er at installere en sundhedsapp på din telefon. De apps agerer både skridttæller, kalorietæller og endda pulsmåler, hvis de er opsat korrekt. De gør det også muligt for dig at sætte mål eller sammenligne din præstation fra dag til dag. 

Til fest

Hvis du skal til sommerfest, bryllup eller måske et studentergilde her over sommeren, har du rig mulighed for at få gang i blodkredsløbet.

Dans er især et effektivt middel til at dig i gang. Den almindelige person har en puls på mellem 60-80 slag i minuttet, og selv en klassisk vals kan snildt få hjertet til at slå 170 gange i minuttet. Ved at tage en let svingom, kan du altså hurtigt få sat kryds ved dine påkrævede 30 minutters fysisk aktivitet om dagen.

0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

info@kostplanen.dk    |    

©2020 Kostplanen Madopskrifter fra Kostth planen

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account