motion i december

December er en herlig tid fyldt med hygge, julefrokoster og julegodter. Men juletiden har det også med at sætte sig på sidebenene med alt den megen fede julemad. Den mørke december indbyder måske heller ikke lige til motion. I denne artikel får du nemme tips til, hvordan du kan holde vægten i december og undgå flere ekstra kilo.

Først og fremmest er juletid jo hyggetid. Hvor vi bager julekager, laver konfekt, tager på julemarkeder, går på juleindkøb og hygger med andre juleaktiviteter

Alligevel kan det være en god idé stadig at huske de gode vaner fra hverdagen. Imellem julemånedens store kalorieindtag skal du nemlig også huske at få rørt dig og spise noget andet end brunkager og konfekt. Her kommer et par enkle tips:

  • Find enkelte dage, hvor du fråser igennem
  • Husk dine motionsvaner – også i december
  • Brug svømmehallen som din vintermotion
  • Gå en tur med de andre efter julefrokosten 
  • Forkæl dig selv med lækre motions-gadgets

Find enkelte dage hvor du fråser igennem

Julefrokoster er der nok af både med arbejde, venner og familie. Her skal du selvfølgelig hygge, men spis så forholdsvist sundt og varieret de andre dage. Det er fristende at dykke i posen med brunkager en hverdagsaften foran fjernsynet. Men det er ikke det smarteste, hvis du gerne vil holde vægten.

Husk dine motionsvaner

Det kan være svært at holde motivationen oppe i de mørke vintermåneder. Det virker ikke så tillokkende at løbe en tur eller at cykle i regn og blæst. 

Men du får det bedre med dig selv, hvis du husker at motionere. Du kan finde masser af træningsvideoer på f.eks. YouTube med yoga, pilates eller lettere styrketræning i hjemmet. Så behøver du ikke engang at forlade din hjemlige hule.

Svømmehallen som ideel vintermotion

Svømmehallen er også ideel til vintermotion, hvis du ikke lige er til motionscenteret. Når du svømmer får du rørt hele kroppen igennem og belaster dine led meget mindre end ved løb og cykling.

Så stop badetøjet i tasken, og tag i svømmehallen. Lok evt. en venner eller familie med – det er altid sjovere, når I er flere.

Gå en tur efter måltidet

Få hele familien ud at gå efter julefrokosten. De bedste samtaler kommer imens I går, I får frisk luft i ansigtet, og samtidig får I forbrændt noget af den tunge julemad. 

Måske har du mere lyst til at slænge dig i sofaen med julekager, æbleskiver, gløgg og kaffe. Men hvis I går en lang tur først, kan du med god samvittighed hygge med kager og gløgg bagefter.

Forkæl dig selv med lækre motions-gadgets

Forkæl også gerne dig selv med nye motions-gadgets, som kan få motivationen helt i top. Det er altid nemmere at komme i gang med at træne, hvis du har noget spændende udstyr.

Det kan være en ny yogamåtte, træningselastikker eller hulahopring. Gerne ting som bringer træningen ind i dit eget hjem. Det kan også være en kop eller T-shirt med print, som kan give dig det spark bag i, som du måske har brug for, f.eks. ”Du kan godt” eller ”julemotionisten”.

Alt med måde

Husk at hygge i julemåneden, men husk også, at din krop har brug for andet end gløgg, brunkager og flæskesteg. Du vil takke dig selv for det, når du i januar ikke har taget et eneste gram på.

0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

info@kostplanen.dk    |    

©2019 Kostplanen Madopskrifter fra Kostth planen

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account