Vitaminer er organiske, livsnødvendige næringsstoffer. Man kender i dag ca. 13 forskellige vitaminer.
Et vitamin er et stof, som vi bliver syge af, hvis vi ikke spiser det””, – har et barn engang udtrykt det. Selv om den sproglige formulering lader lidt tilbage at ønske, er meningen rigtig nok. Et vitamin er et livsnødvendigt, organisk næringsstof, som skal tilføres i små mængder, for at vi kan overleve. Vitaminer har biokemiske funktioner i stofskiftet, der gør dem nødvendige for bl.a. vækst, udvikling og forplantning. Behovet varierer fra få mikrogram (mg) til adskillige milligram (mg) om dagen.
Vitaminer har en betydelig mere kompliceret rolle for sundhed og forebyggelse af sygdom end hidtil antaget. Ét er at sikre sig vitaminer nok til at undgå klassiske mangelsygdomme som skørbug, beri-beri og engelsk syge. Noget andet er, at visse vitaminer og mineraler – ofte i større doser end normalt anbefalet – måske kan være med til at forebygge udbredte lidelser som hjerte-karsygdomme, grå stær og kræft. Omvendt skal man også være omhyggelig med ikke at indtage for høje doser af visse vitaminer og mineraler. Som hovedregel gælder, at man ved at spise rimeligt sundt og varieret får dækket sit behov for vitaminer, så man ikke risikerer mangelsygdomme og sikrer væksten og vedligeholdelsen af celler og væv.
I praksis er det med normale spisevaner umuligt at få for mange vitaminer gennem kosten alene, medmindre man spiser meget store mængder lever fra havdyr. Overdosering skyldes næsten udelukkende for mange vitamin- og mineraltabletter eller naturpræparater tilsat vitaminer.
De fedtopløselige vitaminer A, D, E og K findes især i fedtholdige fødevarer som kød, fisk, mejeriprodukter og visse planteolier. Beta-karoten, som er et forstadium til vitamin A, findes i mange grøntsager og frugter. Som andre fedtstoffer optages disse vitaminer fra fordøjelseskanalen til kroppen ved hjælp af galden.
Når de fedtopløselige vitaminer først er kommet ind i kroppen, udskilles de, i modsætning til vandopløselige vitaminer, ikke så let igen, men deponeres i fedtvævet og leveren. Fedtopløselige vitaminer klarer rimeligt godt at blive udsat for varme og luft, så der går ikke så meget tabt under madlavningen.
Vitamin A har bl.a. betydning for synet. Vitamin D er med til at styre blodet og knoglernes kalkbalance, mens vitamin E er en vigtig antioxidant (et kemisk stof, der beskytter celler og væv mod uhensigtsmæssig iltning pga. såkaldte frie radikaler). Vitamin K er nødvendigt for, at blodet kan størkne.
Følgende vitaminer er vandopløselige: Vitamin B1 (tiamin), vitamin B2 (riboflavin), vitamin B3 (niacin), vitamin B6 (pyridoxin), vitamin B12 (kobalamin), folacin, biotin, pantotensyre og vitamin C (askorbinsyre). De otte første på listen kaldes under ét for B-vitaminer og findes i fuldkornsprodukter, grøntsager, især bælgfrugter, og i kød og mejeriprodukter. Vitamin C i større mængder får man kun med frugt og grøntsager, mens vitamin B12 næsten udelukkende tilføres med fødevarer fra dyreriget.
B-vitaminerne indgår i coenzymer (hjælpe-enzymer), som hjælper stofskiftet med at få de kemiske reaktioner til at forløbe meget hurtigere. B-vitaminerne er på den måde med til at styre cellens biokemiske maskineri, bl.a. ved at danne energi og opbygge nye kemiske forbindelser. De enkelte B-vitaminer arbejder i høj grad sammen.
Mangel på B-vitaminer rammer først og fremmest kroppens hurtigtvoksende væv som hud, knoglemarv og mave-tarmkanal pga. disse vævs høje stofskifte. B-vitamin mangel fører bl.a. til hudlidelser, blodmangel, nedsat optagelse af næringsstoffer, diaré og irritation af slimhinden i mundhulen.
Vitamin C er en antioxidant, dvs. et kemisk stof, som beskytter celler og væv mod skadelige forbindelser af typen frie radikaler. Vitamin C er også med til at lave proteinet kollagen, der opbygger bindevæv, sener, knogler og brusk. ( kilde: www.sundhed.dk )